Hvor meget får man i efterløn? – Få svaret her og se hvor meget du kan få!

Hvad er efterløn?

Efterløn er en offentlig ydelse, der er designet til at hjælpe folk, der nærmer sig pensionsalderen, med at trække sig tilbage fra arbejdet på en mere gradvis måde. Efterløn er ikke en del af den normale pension, men det er et alternativ, der giver folk mulighed for at trække sig tilbage et par år før pensionsalderen. Efterløn blev indført i Danmark på grund af de ændrede befolkningsforhold og den forventede mangel på arbejdstagere som følge af den øgede levetid og den lave fødselsrate.

Hvad er betingelserne for at få efterløn?

For at kvalificere sig til efterløn kræver det, at man har været beskæftiget i mindst 30 år og er fyldt 60 år. Der er også en række andre betingelser for at få efterløn, såsom at man skal være dansk statsborger eller have bopæl i Danmark, og man skal ikke modtage nogen anden ydelse fra det offentlige.

Hvor meget kan man få i efterløn?

Størrelsen af efterlønnen afhænger af mange forskellige faktorer, inklusiv varigheden af ens arbejde og indkomstniveauet. Som regel får man mellem 10.000 – 15.000 kroner om måneden i efterløn.

Hvordan beregnes størrelsen af efterlønnen?

Størrelsen af efterlønnen beregnes på basis af ens arbejdsindkomst i de sidste tre år. Den samlede efterløn vil som udgangspunkt bestå af tre dele: Grundbeløbet, tillægget og pensionsbidraget. Grundbeløbet er fastsat til 62.752 kroner (2021), mens tillægget og pensionsbidraget er afhængige af ens løn og arbejdstid.

Hvad er den laveste og højeste efterlønssats?

Den laveste efterlønssats i Danmark er 6,25% af det samlede grundbeløb, mens den højeste efterlønnssats er 15% af det samlede grundbeløb. Det betyder, at en person, der er berettiget til efterløn, kan modtage fra 3.922 – 9.413 kroner og fra 5.625 – 13.505 kroner om måneden (2021) afhængig af fx alder og arbejdstid.

Hvad er efterlønsordningens varighed?

Efterlønsordningens varighed afhænger af ens årgang, og det kan være op til 3 år. For personer født efter 1. januar 1956 kan efterløns-ordningen gælde i op til 2 år, mens for personer, der er født før 1. januar 1956, kan efterløns-ordningen gælde i op til 3 år. Dog er der lavet regler om efterløn, sådan at varigheden reduceres for personer født efter 1. juli 1963.

Kan man kombinere efterløn med anden indkomst?

Ja, det er muligt at kombinere efterløn med anden indkomst, men der er visse betingelser, der skal overholdes. Hvis du modtager efterløn, og din samlede indkomst (inklusive efterløn) overstiger din normale arbejdsindkomst, vil din efterløn blive reduceret i takt med indtægterne.

Hvilke spørgsmål skal man stille sig selv, inden man beslutter sig for at gå på efterløn?

Før man beslutter sig for at gå på efterløn, er det vigtigt at overveje følgende spørgsmål:

– Kan jeg få råd til at gå på efterløn?
– Er jeg klar til at trække mig tilbage fra arbejdet?
– Har jeg noget at skulle opnå ved at blive på arbejdspladsen lidt længere?
– Vil jeg skrue ned for min økonomiske levestandard i så fald?
– Hvad vil jeg bruge min tid på, når jeg ikke længere er på arbejde?
– Er der noget, jeg vil savne ved arbejdet, når jeg trækker mig tilbage?

Hvad sker der med efterlønnen ved ægtefællens død?

Hvis ens ægtefælle, der også modtog efterløn, dør, vil efterlønnen blive reduceret eller bortfalde. Dette skyldes, at efterlønnen i vid udstrækning er baseret på ens levetid og forventede levetid, og hvis en af ægtefællerne dør, vil denne beregning ændre sig. Det er dog muligt at få udbetalt en efterløn for ægtefællen efter dødsfald på op til 12 måneder.

FAQs

1. Hvad er efterløn?

Efterløn er en offentlig ydelse i Danmark, der giver folk mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdet et par år før pensionsalderen.

2. Hvad er betingelserne for at få efterløn?

For at kvalificere sig til efterløn kræver det, at man har været beskæftiget i mindst 30 år og er fyldt 60 år.

3. Hvor meget kan man få i efterløn?

Størrelsen af efterlønnen afhænger af mange forskellige faktorer, inklusiv varigheden af ens arbejde og indkomstniveauet. I 2021 modtager man mellem 10.000 – 15.000 kroner om måneden i efterløn.

4. Hvordan beregnes størrelsen af efterlønnen?

Størrelsen af efterlønnen beregnes på basis af ens arbejdsindkomst i de sidste tre år. Den samlede efterløn vil som udgangspunkt bestå af tre dele: Grundbeløbet, tillægget og pensionsbidraget.

5. Hvad er den laveste og højeste efterlønnssats?

Den laveste efterlønssats i Danmark er 6,25% af det samlede grundbeløb, mens den højeste efterlønnssats er 15% af det samlede grundbeløb. Det betyder, at en person, der er berettiget til efterløn, kan modtage fra 3.922 – 9.413 kroner og fra 5.625 – 13.505 kroner om måneden (2021) afhængig af fx alder og arbejdstid.

6. Hvad er efterlønsordningens varighed?

Efterlønsordningens varighed afhænger af ens årgang, og det kan være op til 3 år. Dog er der lavet regler om efterløn, sådan at varigheden reduceres for personer født efter 1. juli 1963.

7. Kan man kombinere efterløn med anden indkomst?

Ja, det er muligt at kombinere efterløn med anden indkomst, men der er visse betingelser, der skal overholdes. Hvis du modtager efterløn, og din samlede indkomst (inklusive efterløn) overstiger din normale arbejdsindkomst, vil din efterløn blive reduceret i takt med indtægterne.

8. Hvilke spørgsmål skal man stille sig selv, inden man beslutter sig for at gå på efterløn?

Før man beslutter sig for at gå på efterløn, er det vigtigt at overveje følgende spørgsmål:

– Kan jeg få råd til at gå på efterløn?
– Er jeg klar til at trække mig tilbage fra arbejdet?
– Har jeg noget at skulle opnå ved at blive på arbejdspladsen lidt længere?
– Vil jeg skrue ned for min økonomiske levestandard i så fald?
– Hvad vil jeg bruge min tid på, når jeg ikke længere er på arbejde?
– Er der noget, jeg vil savne ved arbejdet, når jeg trækker mig tilbage?

9. Hvad sker der med efterlønnen ved ægtefællens død?

Hvis ens ægtefælle, der også modtog efterløn, dør, vil efterlønnen blive reduceret eller bortfalde. Det er dog muligt at få udbetalt en efterløn for ægtefællen efter dødsfald på op til 12 måneder.

Hvor mange penge har jeg opsparet i efterløn?

Efterløn er en ordning, som giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når pensionsalderen. For at blive berettiget til efterløn skal du som minimum have arbejdet fuld tid i 25 år og have betalt bidrag til efterlønsordningen i mindst 12 år. Men hvor mange penge har du egentlig opsparet i efterløn?

Der er ikke et entydigt svar på dette spørgsmål, da det afhænger af flere faktorer. Først og fremmest afhænger dit efterlønsbidrag af din løn. Hvis du har tjent en høj løn i løbet af din karriere, vil du have betalt et højere bidrag til efterlønsordningen end en person, der har tjent en lavere løn.

Derudover afhænger dit efterlønsbidrag også af, hvor lang tid du har bidraget til ordningen. Jo længere tid du har bidraget, desto flere penge vil du have opsparet i efterløn. Men hvor meget kan man egentlig opspare i efterløn?

Det maksimale beløb, du kan opspare i efterløn, afhænger af, hvor gammel du er. Hvis du er under 50 år, kan du opspare op til 152.400 kroner i efterløn. Hvis du er mellem 50 og 59 år, kan du opspare op til 97.200 kroner i efterløn, og hvis du er over 60 år, kan du opspare op til 38.880 kroner i efterløn.

Det er vigtigt at pointere, at dette er det maksimale beløb, du kan opspare i efterløn. Hvor mange penge du rent faktisk har opsparet i efterløn, afhænger af din løn og din bidragstid.

Hvordan kan jeg tjekke, hvor mange penge jeg har opsparet i efterløn?

Du kan nemt og hurtigt tjekke, hvor mange penge du har opsparet i efterløn ved at logge ind på borger.dk med NemID. Når du er logget ind, kan du se din aktuelle efterlønssaldo samt information om dine indbetalinger og udbetalinger.

Hvordan bliver min efterløn udbetalt?

Når du går på efterløn, vil du modtage udbetalinger fra din efterlønssaldo hver måned. Beløbet, du modtager, afhænger af, hvor mange penge du har opsparet i efterløn, og hvor længe du vil modtage udbetalinger.

Hvis du ønsker at få udbetalt din efterløn på en bestemt måde, kan du kontakte din a-kasse og aftale en udbetalingsform. Du kan for eksempel vælge at få udbetalt din efterløn én gang om måneden eller kvartalsvist.

Hvornår kan jeg gå på efterløn?

For at kunne gå på efterløn skal du opfylde visse betingelser. Først og fremmest skal du have været medlem af en a-kasse i mindst 12 måneder inden for de seneste 2 år, og du skal have arbejdet fuld tid i mindst 25 år. Derudover skal du være fyldt 60 år og have betalt bidrag til efterlønsordningen i mindst 12 år.

Hvis du er født efter 1954, er der dog ændrede regler for, hvornår du kan gå på efterløn. Hvis du er født i perioden 1. januar 1954 til 31. december 1958, skal du være fyldt 61 år, før du kan gå på efterløn. Hvis du er født i perioden 1. januar 1959 til 30. juni 1963, skal du være fyldt 62 år, før du kan gå på efterløn.

Hvad sker der med min efterløn, hvis jeg fortsætter med at arbejde?

Hvis du går på efterløn og samtidig fortsætter med at arbejde, vil din efterløn blive nedsat med et beløb, der svarer til, hvad du tjener ved siden af. Du kan tjene op til 80 procent af din tidligere indkomst ved siden af din efterløn uden at få din efterløn nedsat.

Hvis du tjener mere end 80 procent af din tidligere indkomst ved siden af din efterløn, vil din efterløn blive nedsat med et beløb, der svarer til forskellen mellem din tidligere indkomst og den indkomst, du tjener ved siden af din efterløn.

Hvad sker der med min efterløn, hvis jeg flytter til udlandet?

Hvis du flytter til udlandet, mens du modtager efterløn, kan det have konsekvenser for din efterlønsudbetaling. Du skal blandt andet være opmærksom på, om Danmark har en social sikringsaftale med det land, du flytter til, da det kan have en betydning for din sociale sikring og dermed også for din efterlønsudbetaling.

Hvis Danmark ikke har en social sikringsaftale med det land, du flytter til, kan det betyde, at du mister din efterlønsudbetaling. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvad de konkrete regler og betingelser er, hvis du overvejer at flytte til udlandet, mens du modtager efterløn.

Efterløn er en offentlig ydelse, som er dedikeret til danskere i aldersgruppen 60-64 år. Selvom dette ikke er en ret, har mange danskere over de sidste mange år benyttet efterløn, som en løsning på at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Betingelserne for efterløn er blevet ændret mange gange af regeringen, og det kræver en grundig viden om, hvordan man beregner efterløn for at forstå, hvor meget du vil modtage. I denne artikel vil vi diskutere, hvordan man beregner efterløn og besvare nogle af de oftest stillede spørgsmål om emnet.

Hvordan beregner man efterløn?

Efterløn består af to dele – grundbeløb og tillægsbeløb. Grundbeløbet og tillægsbeløbet kan sammenfattes i et samlet beløb, som du vil modtage som efterløn.

Grundbeløbets højde

Grundbeløbet fastsættes hvert år i takt med reguleringen af statens overførselsindkomster. For 2021 er grundbeløbet 63.824 kr. om året før skat.

Tillægsbeløbets højde

Tillægsbeløbet varierer afhængigt af, hvor længe du har arbejdet og hvor meget du har tjent. Jo længere tid du har arbejdet, og jo højere din gennemsnitlige indtjening er, des højere er dit tillægsbeløb.

For at finde ud af, hvor meget du kan forvente at modtage i tillægsbeløb, skal du bruge følgende formel:

Gennemsnitlig årlig indkomst (de seneste fem år) * “indeks-tallet”/50

Indeks-tallet justeres hvert år i takt med reguleringen af statens overførselsindkomster. I 2021 er det 267,02.

For eksempel, hvis din gennemsnitlige årlige indkomst i de seneste fem år var 400.000 kr., ville din tillægsbeløb se således ud:

400.000 kr. * 267,02 / 50 = 2.136.692 kr.

Bemærk, at der er et loft på tillægsbeløbet, som i 2021 er på 25.302 kr. om året. Hvis dit tillægsbeløb er højere end loftet, vil du kun modtage 25.302 kr.

Sådan beregner du dit samlede efterløn

For at finde ud af, hvor meget efterløn du vil modtage, skal du lægge grundbeløbet og tillægsbeløbet sammen. Ved hjælp af eksemplet ovenfor vil den samlede efterløn således se ud:

63.824 kr. + 25.302 kr. = 89.126 kr.

Husk på, at dette er før skat, så din faktiske udbetaling vil blive reduceret med eventuelle skatter og afgifter.

Ofte stillede spørgsmål om efterløn

Spørgsmål: Hvornår kan jeg få efterløn?

Svar: Du kan få efterløn, når du når den indhentningstid eller alder, der kræves for at modtage efterløn. I 2021 er det mellem 60 og 64 år. Du skal også have arbejdet et bestemt antal år i Danmark for at kunne modtage efterløn.

Spørgsmål: Hvor lang tid kan jeg modtage efterløn?

Svar: Du kan modtage efterløn i højst fem år, eller indtil du når folkepensionsalderen, hvis du har ret til at få folkepension.

Spørgsmål: Kan jeg modtage løn og efterløn samtidigt?

Svar: Nej, du kan ikke modtage løn og efterløn samtidigt. Hvis du vender tilbage til arbejdsmarkedet, mens du modtager efterløn, vil din efterløn blive reduceret. Kontakt din a-kasse for at finde ud af, hvad der gælder for dig.

Spørgsmål: Hvordan betaler jeg skat af min efterløn?

Svar: Efterløn beskattes på samme måde som almindelige indtægter. Det betyder, at du skal betale fedt i henhold til den skattesats, der gælder for din indtægt. Kontakt skat for mere information.

Spørgsmål: Kan jeg få efterløn, hvis jeg har arbejdet i udlandet?

Svar: Ja, hvis du har arbejdet i et andet EU-land, i EØS-området eller i Schweiz, kan du ansøge om efterløn med de samme betingelser som danskere, der har arbejdet i Danmark. Hvis du har arbejdet uden for EU/EØS-området, kan du stadig være berettiget til efterløn, men betingelserne kan variere. Kontakt din a-kasse for at finde ud af mere.

Konklusion

Efterløn er en vigtig offentlig ydelse, som hjælper mange danskere med at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. For at forstå, hvor meget du kan forvente at modtage i efterløn, skal du være bekendt med reglerne for beregning af grundbeløb og tillægsbeløb. Dette vil afhænge af din gennemsnitlige årlige indkomst og arbejdshistorik. Håber denne artikel har givet dig en bedre forståelse af, hvordan man beregner efterløn.