Hvor meget får man i folkepension? Opdag hvor meget du kan forvente at modtage i pensionsalderen.

Folkepension er en grundlæggende alderspension, som alle borgere i Danmark skal have mulighed for at modtage, hvis de opfylder visse krav. Folkepension er en vigtig del af velfærdssystemet i Danmark og giver pensionister en tryghed og en økonomisk sikkerhed i deres alderdom. I denne artikel vil vi se på, hvor meget man kan forvente at få i folkepension, samt hvilke krav man skal opfylde for at modtage folkepension. Vi vil også se på nogle af de tillæg og fradrag, der kan påvirke størrelsen af din folkepension.

Krav for at modtage folkepension

For at modtage folkepension skal du være bosat i Danmark og have bopæl her. Derudover skal du have nået en vis alder og have haft en bopælsret i Danmark i mindst tre år inden for de seneste ti år. Du kan også modtage folkepension, hvis du har boet og arbejdet i et land, der har en pensionsaftale med Danmark.

Hvis du er født i 1956 eller senere, er pensionsalderen 67 år. Hvis du er født før 1956, kan du stadig modtage folkepension fra 65 år.

Indkomstgrænser for folkepension

Der er nogle indkomstgrænser, som kan påvirke din folkepension. Hvis du har en årsindkomst på mere end 336.000 kroner i 2021, kan du kun modtage en reduceret folkepension. Hvis din årsindkomst er mere end 707.000 kroner i 2021, kan du ikke modtage nogen folkepension.

Dog skal det også påpeges, at indkomst fra arbejde efter pensionsalderen ikke vil påvirke folkepensionen, medmindre indkomsten overstiger den øvre indkomstgrænse.

Satser for folkepension

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er den grundlæggende pension, som alle borgere i Danmark kan modtage, mens pensionstillægget er en ekstra indkomst, som afhænger af ens økonomiske situation. Derudover kan man få supplerende pensionsydelser, som kan give en ekstra indkomst ved siden af folkepensionen.

Grundbeløbet i 2021 er på 72.254 kroner om året for en enlig og 54.935 kroner om året for hver person i et ægtepar. Enlige pensionister kan modtage et pensionstillæg, hvis deres årsindkomst er under 180.000 kroner. Hvis ens årsindkomst er lavere, vil pensionstillægget blive højere.

Hvis man er gift eller samlevende, vil pensionstillægget afhænge af begge parternes årsindkomster. Hvis ens samlede årsindkomst er under 307.100 kroner, vil man kunne modtage fuldt pensionstillæg. Hvis ens samlede årsindkomst er højere, vil pensionstillægget reduceres.

Tillæg til folkepension

Udover grundbeløb og pensionstillæg er der flere andre tillæg, som man kan modtage som pensionist i Danmark:

– Ældrecheck: En årlig check til pensionister over 70 år, som ikke modtager pensionstillæg.
– Boligstøtte: Et tilskud til huslejen for lavindkomstgrupper over 65 år.
– Eksportpension: En eksport af folkepension, hvis man bor i et land, der ikke har en pensionsaftale med Danmark.
– Merudgiftsydelse: Økonomisk hjælp til ekstraordinære udgifter på grund af en langvarig sygdom eller handicap.

Fradrag i folkepensionen

Når man modtager folkepension, kan man også opleve at skulle betale visse fradrag, som vil reducere ens folkepensionsudbetaling. Disse fradrag kan skyldes udestående gæld, fx restskat eller skyldig børnebidrag. Hvis man har en høj indkomst fra arbejde, kan man også opleve, at ens folkepension reduceres eller falder helt bort.

Pensionsalder for folkepension

Som nævnt tidligere er pensionsalderen for folkepension i Danmark nu på 67 år for de fleste. Men der er også mulighed for at trække sig tilbage tidligere ved at gå på efterløn. Efterlønsordningen er en frivillig ordning, hvor man kan vælge at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og modtage en årlig ydelse, indtil man når pensionsalderen.

Fra efterløn til folkepension

Hvis man har valgt at gå på efterløn, kan man også modtage folkepension, når man når pensionsalderen. Hvis man går på efterløn inden pensionalderen, vil ens folkepension blive reduceret med efterlønsudbetalingerne. Når man når pensionsalderen, vil ens folkepension blive øget igen og nå det beløb, man ville have modtaget, hvis man ikke var gået på efterløn.

Stiger folkepensionen i 2023?

Der er planlagt en stigning i folkepensionen i 2023. Grundbeløbet vil stige med 0,8 procent fra 72.254 kroner om året til 72.808 kroner om året for enlige og fra 54.935 kroner om året til 55.639 kroner om året for hver person i et ægtepar.

Hvem kan få folkepension?

Alle borgere i Danmark kan få folkepension, hvis de opfylder de ovennævnte krav. Selvom man har haft en udbredt karriere, har man stadig mulighed for at modtage folkepension, selvom ens arbejdsindkomst ikke var tilstrækkelig til at opbygge en betydelig pension.

Hvad er folkepension?

Folkepension er en grundlæggende alderspension, som er tilgængelig for alle borgere i Danmark, efter at de har nået en bestemt alder og har opfyldt de relevante krav. Folkepensionen giver pensionister en økonomisk sikkerhed og en tryghed i deres alderdom.

Søg folkepension:

Hvis man ønsker at modtage folkepension, kan man søge om det i den lokale borgercenter eller på pension.dk. Hvis man allerede modtager andre ydelser fra det offentlige, vil man også blive automatisk tilmeldt folkepension, når man opfylder kravene.

Beregn folkepension:

Hvis man vil beregne, hvor meget man kan forvente at modtage i folkepension, kan man benytte sig af Beregn Din Pension-service på pension.dk. Service vil give et groft skøn baseret på ens arbejdsindkomst og arbejdsår.

Folkepension grundbeløb tjenestemandspension:

Tjenestemandspension er en speciel type pension, som er tilgængelig for offentligt ansatte, der har arbejdet gennem fem år eller mere før 2007. Tjenestemandspension kan påvirke størrelsen af ens folkepension, da en tjenestemandspension kan erstatte en vis procent af ens grundbeløb i folkepensionen.

Folkepension hvornår/hvor meget får man i folkepension:

Som nævnt tidligere er grundbeløbet for folkepensionen i 2021 på 72.254 kroner om året for en enlig og 54.935 kroner om året for hver person i et ægtepar. Pensionstillægget afhænger af ens økonomiske situation, og man kan også modtage tillæg som ældrecheck, boligstøtte, eksportpension og merudgiftsydelse. Indkomst fra arbejde efter pensionsalderen vil heller ikke påvirke folkepensionen, medmindre indkomsten overstiger den øvre indkomstgrænse.

I Danmark er folkepension en økonomisk støtte, der gives til ældre over 65 år. Der er ingen krav om at have arbejdet eller boet i landet i en bestemt periode for at modtage folkepension. Det er en universel rettighed for alle statsborgere og fastboende i Danmark. Men hvilket beløb modtager man egentlig i folkepension efter skat? Det vil vi undersøge i denne artikel.

Folkepensionens grundbeløb i 2021 er 11.355 kroner om måneden før skat. Dette beløb er ens for alle, uanset ens tidligere beskæftigelse eller indkomst. Dog kan beløbet variere på grund af forskellige faktorer såsom ægtefællens indkomst og eventuelle tillæg og pensioner.

Ægtefællens indkomst

Hvis ens ægtefælle også modtager folkepension, kan ens eget beløb blive reduceret. Hvis ægtefællen modtager mere end et vist beløb om året, vil ens eget pension blive sænket. Hvis ens ægtefælles indkomst overstiger 314.600 kroner om året, vil ens egen folkepension blive nedsat. Det betyder, at hvis ens ægtefælle modtager en høj indkomst, vil man modtage et mindre beløb i folkepension.

Tillæg

Udover grundbeløbet kan der også tilkomme forskellige tillæg til ens folkepension. Det afhænger af ens personlige situation. Der kan f.eks. tilføjes ekstra tillæg, hvis man er enlig, har en boligydelse eller har børn under 18 år. Der kan også tilføjes et eventuelt tillæg, hvis man lider af nogle bestemte sygdomme. Det er derfor vigtigt at undersøge ens personlige situation og se, om man er berettiget til nogle af ovennævnte tillæg.

Pensioner

Hvis man har en pension udover folkepensionen, kan det også påvirke ens samlede indkomst og dermed ens folkepension. Hvis man f.eks. modtager en arbejdsmarkedspension eller indeholder kapitalpension eller ratepension, kan det påvirke ens grundbeløb. En arbejdsmarkedspension kan overtage den del af folkepensionen, der svarer til det beløb, man selv har sparet op til pensionen. Dermed vil ens folkepension blive reduceret. Hvis man har kapitalpension eller ratepension, kan det også påvirke ens folkepension, hvis ens pension overstiger et vist beløb. Her er beløbsgrænsen i 2021 322.000 kroner årligt.

Skat

Folkepensionen er skattepligtig og det betyder, at man skal betale skat af beløbet. Skatten er dog afhængig af ens samlede indkomst og dermed ens marginalskat. Marginalskatten er den procentvise andel, man betaler i skat for hver krone, man tjener over et bestemt beløb. Denne marginalskatteprocent øges, jo højere ens indkomst er. Det betyder, at man betaler mere i skat af sin folkepension, hvis man har andre indtægter eller en højere pensionsudbetaling.

Eksempel på udbetalt folkepension efter skat

Lad os komme med et eksempel på en typisk ældre person, der modtager folkepension og tillæg. Vi antager, at personen er enlig og ikke har nogen anden form for pension.

Grundbeløbet på 11.355 kroner bliver forøget med særlige tillæg, der er beregnet ud fra personens situation. Lad os antage at personen har en boligydelse på 2.000 kroner, et tillæg for enlig på 2.000 kroner og et tillæg på 1.500 kroner for at have en førtidspension. Det samlede beløb for personen vil så være:

Grundbeløb: 11.355 kroner
Boligydelse: 2.000 kroner
Tillæg for enlig: 2.000 kroner
Tillæg for førtidspension: 1.500 kroner

I alt udbetales der således 16.855 kroner om måneden før skat.

Hvis personen modtager boligstøtte, vil det reducere det beløb, der skal betales samlet i husleje og boligafgifter. Hvis personen betaler 4.000 kroner om måneden i husleje, og modtager en boligstøtte på 1.500 kroner, vil det samlede beløb, der skal betales, være 2.500 kroner.

Når skatten tages i betragtning, vil den samlede folkepension dog blive reduceret. Hvis personen i eksemplet tjener en anden indkomst udover folkepensionen, vil denne anden indkomst også påvirke skatten. Hvis personen har en samlet indkomst på eksempelvis 325.000 kr., vil marginalskatten være på 41,54 %. Det betyder, at skatten af folkepensionen og de andre indtægter vil blive 6.369 kroner, hvilket resulterer i en udbetaling på ca. 10.486 kroner om måneden.

FAQs

Hvordan kan man ansøge om folkepension?

Man kan ansøge om folkepension ved at tage kontakt til borger.dk eller ens lokale kommune. Her vil man modtage vejledning og få hjælp til at udfylde en ansøgning.

Hvornår har man ret til folkepension?

Man har ret til folkepension, hvis man er fyldt 65 år og har boet i Danmark i mindst 3 år i alt. Derudover skal man have opholdstilladelse og have boet i landet i mindst 1 år umiddelbart før ansøgningen om folkepension.

Hvordan påvirker ens pension og indkomst folkepensionen?

En eventuel pension udover folkepensionen kan påvirke ens udbetaling, hvis pensionen overstiger en bestemt beløbsgrænse. Desuden kan ens samlede indkomst også påvirke skatten, da folkepensionen er skattepligtig.

Hvad er bopælskravet for folkepension?

Bopælskravet for folkepension er, at man skal have boet i Danmark i mindst 3 år i alt. Desuden skal man have haft opholdstilladelse og have boet i landet i mindst 1 år umiddelbart før ansøgningen om folkepension.

Kan man modtage folkepension, selvom man aldrig har arbejdet i Danmark?

Ja, man kan modtage folkepension, selvom man aldrig har arbejdet i Danmark. Folkepensionen er en universel rettighed for alle statsborgere og fastboende i Danmark.

Hvor meget er en fuld folkepension?

En fuld folkepension i Danmark er en økonomisk støtteordning fra staten, som skal hjælpe pensionister med at dække deres daglige udgifter og giver dem en økonomisk tryghed i deres alderdom.

Fuld folkepension udbetales til pensionister, som opfylder betingelserne for at modtage ordningen. Betingelserne inkluderer alder og bopæl i Danmark i mindst ti år med permanent opholdstilladelse.

Hvor meget en fuld folkepension er, afhænger af dog af forskellige faktorer, såsom din civilstatus, din samlede pensionsopsparing, og om du har andre indtægtskilder. Lad os udforske disse faktorer og se, hvordan de påvirker den samlede pensionsindtægt.

Civilstatus og folkepension

En pensionists civilstand har indflydelse på, hvor meget han eller hun kan modtage i folkepension. Hvis en pensionist er enlig, vil hans eller hendes fulde pension være højere end den fulde pension, der udbetales til en gift pensionist.

For enlige pensionister svarer den højeste fulde folkepension for 2021 til 12.386 kr. om måneden (før skat), mens for gifte pensionister vil fuld folkepension udgøre 9.248 kr. om måneden (før skat) for hver af ægtefællerne.

Pensionsopsparing og folkepension

Den samlede pensionsopsparing har også indflydelse på, hvor meget en pensionist kan modtage i folkepension. Hvis du har opsparinger udover folkepensionen, vil din samlede pension blive reduceret tilsvarende.

Din pensionsopsparing kan omfatte en arbejdsmarkedspension, en privat pensionsordning eller en opsparing i banken. Hvis din pensionsopsparing overstiger et bestemt beløb, vil din folkepension blive reduceret (også kendt som en ‘modregning’).

Forresten, hvis du er interesseret i at vide, hvordan du kan beregne, hvor meget din pensionsopsparing vil påvirke din folkepension, kan du bruge Folkepensionsberegneren på borger.dk.

Andre indtægtskilder og folkepension

Hvis du har andre indtægtskilder ud over din folkepension, vil dette også påvirke din samlede pensionsindtægt. Der er forskellige typer af anden indkomst, som kan have en indflydelse på din folkepension.

Eksempler på andre indkomster inkluderer indtægter fra arbejde, selvstændig virksomhed, privat pensionsopsparing eller ejendomsudlejning. Der er grænser for, hvor meget du kan tjene, før det får indvirkning på din folkepension.

Hvad sker der, hvis du tjener mere end tilladt?

Hvis du tjener mere end tilladt, vil din folkepension blive nedsat. For 2021 er grænsen for, hvor meget en pensionist kan tjene ved siden af deres folkepension, 16.800 kr. om året.

Hvis du tjener mere end dette beløb, vil din folkepension blive reduceret i forhold til din indkomst. For hver krone, du tjener over grænsen, vil din folkepension blive reduceret med 0,33 kr.

Det kan også påvirke din skattepligtige indkomst. Hvis din samlede skattepligtige indkomst overstiger en bestemt grænse, kan det føre til yderligere skattemæssige forpligtelser.

FAQs

1. Hvornår kan jeg søge om fuld folkepension?

Du kan søge om fuld folkepension, når du når den aldersgruppe, som kvalificerer dig til at modtage pensionen. For 2021 er pensionsalderen 66 år og 9 måneder for personer født i perioden juni 1954 til december 1955.

2. Hvordan ansøger man om fuld folkepension?

Du kan ansøge om fuld folkepension på borger.dk. Du kan også kontakte Udbetaling Danmark for at få hjælp og vejledning om ansøgningsprocessen.

3. Hvad er supplerende pensionsydelse?

Supplerende pensionsydelse (SPY) er en økonomisk støtteordning, som gives til pensionister med en lav samlet pensionsindtægt eller ingen pensionsindtægt. SPY er en midlertidig ordning, der hjælper med at dække daglige udgifter og give økonomisk tryghed.

4. Hvordan påvirker min samlede pensionsindtægt mine sociale ydelser?

Din samlede pensionsindtægt kan påvirke, hvor meget du kan modtage i sociale ydelser. Hvis din samlede indtægt overstiger et bestemt beløb, kan det føre til en reduceret eller ingen ydelse fra fx Boligstøtte eller Kontanthjælp.

5. Hvad sker der med min folkepension, hvis jeg flytter til udlandet?

Hvis du flytter til udlandet, vil din folkepension blive reduceret eller stoppe alt efter, hvilket land du flytter til. Du kan finde mere information på Udbetaling Danmarks hjemmeside om de forskellige landes pensionssystem og de regler, der gælder for folkepension modtaget fra Danmark.

Afsluttende bemærkninger

En fuld folkepension giver økonomisk tryghed og hjælper med at dække de daglige udgifter for pensionister. Hvor meget en fuld folkepension er, afhænger af flere faktorer, som civilstand, pensionsopsparing og andre indtægtskilder.

Det er vigtigt at tage hensyn til disse faktorer, når man planlægger ens pensionering og indtægter. Samtidig er det også vigtigt at forstå reglerne for, hvordan ens samlede pensionsindkomst kan påvirke sociale ydelser og andre økonomiske støtteordninger, som man måske har brug for i alderdommen.

Fra efterløn til folkepension – en guide til din økonomiske fremtid

Efterløn og folkepension er to centrale elementer i den danske velfærdsmodel, der sikrer, at ældre borgere kan opretholde en vis levestandard, når de ikke længere arbejder. Men hvad sker der egentlig, når du når til efterlønsalderen, og hvordan kan du forberede dig bedst muligt på at gå fra efterløn til folkepension? I denne artikel vil vi tage et nærmere kig på emnet og give dig nogle nyttige råd og tips til at navigere i overgangen.

Hvad er efterløn, og hvornår kan du få den?

Efterløn er en ordning, der giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen på 67 år. For at være berettiget til efterløn skal du opfylde følgende betingelser:

• Du skal have arbejdet mindst 30 år i Danmark, hvoraf mindst 25 år skal være fuldtidsarbejde.
• Du skal være fyldt 60 år.
• Du må ikke have en løbende arbejdsindkomst, der overstiger en vis beløbsgrænse.

Hvis du opfylder disse betingelser, kan du gå på efterløn og modtage en fast månedlig ydelse, der pt. udgør ca. 16.000 kr. før skat.

Hvor længe kan du være på efterløn, og hvad sker der, når den udløber?

Efterlønsperioden varierer alt efter, hvornår du træder ind i ordningen. Hvis du går på efterløn i 2021, kan du maksimalt modtage efterløn i fem år – altså til du fylder 65 år. Hvis du går på efterløn i 2022 eller senere, vil perioden blive gradvist forkortet, indtil det er slut i 2027.

Når din efterlønsperiode udløber, vil du automatisk overgå til folkepension, hvis du opfylder betingelserne. Du vil modtage din første folkepensionsudbetaling i den måned, hvor du fylder 67 år. Hvis du har sparet op i en pension, kan du også supplere din folkepension med dette beløb.

Hvad er folkepension, og hvem kan få den?

Folkepension er en ydelse, der sikrer, at alle borgere kan opretholde en vis levestandard, når de når en vis alder. Folkepensionsalderen er sat til 67 år for personer født i 1954 eller senere. Hvis du er født i perioden 1953-1955, kan du trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet to år tidligere uden at få din folkepension nedsat.

For at være berettiget til folkepension skal du opfylde følgende betingelser:

• Du skal have bopæl i Danmark.
• Du skal have opholdt dig i Danmark mindst syv ud af de seneste otte år.
• Du må ikke have en indkomst, der overstiger en vis beløbsgrænse.

Folkepensionen er afhængig af din bopæls- og arbejdssituation. Hvis du er gift eller samlevende, vil jeres indkomster dog blive samlet til én, og I vil skulle dele folkepensionsydelsen.

Hvordan kan du forberede dig på overgangen fra efterløn til folkepension?

Overgangen fra efterløn til folkepension kan være en stor omvæltning i din økonomi, da ydelserne kan variere betydeligt. Her er nogle råd og tips til at forberede dig bedst muligt på overgangen:

• Tjek dine pensionsopsparinger: Hvis du har sparet op i en pension, bør du tage kontakt til din pensionsudbyder for at få en oversigt over din opsparing og mulighederne for at hæve den, når du når folkepensionsalderen.
• Tænk over dine udgifter: Når du går fra efterløn til folkepension, vil din indkomst sandsynligvis falde markant. Tænk derfor over, hvordan du kan skære ned på dine udgifter og eventuelt sælge eller downsize din bolig, hvis du bor for stort.
• Undersøg dine muligheder for at arbejde videre: Selvom du ikke længere kan modtage efterløn, er der stadig muligheder for at arbejde videre, eventuelt på deltid eller som freelancer. Undersøg dine muligheder og tal med dit lokale jobcenter om støtte til at komme i arbejde igen.
• Tal med en økonomisk rådgiver: Hvis du er usikker på, hvordan du bedst muligt kan forberede dig på overgangen fra efterløn til folkepension, bør du overveje at tage kontakt til en økonomisk rådgiver, der kan hjælpe dig med at lægge en strategi for din økonomiske fremtid.

FAQs

1. Hvornår skal jeg ansøge om efterløn?

Du skal ansøge om efterløn senest tre måneder inden, du ønsker at gå på efterløn. Du kan ansøge digitalt via borger.dk.

2. Hvornår modtager jeg min første folkepensionsudbetaling?

Du vil modtage din første folkepensionsudbetaling i den måned, hvor du fylder 67 år, hvis du opfylder betingelserne.

3. Kan jeg modtage efterløn og folkepension samtidig?

Nej, du kan ikke modtage både efterløn og folkepension samtidig. Når din efterlønsperiode udløber, vil du automatisk overgå til folkepension. Du kan dog supplere din folkepension med eventuelle pensionsopsparinger eller privat opsparing, du har.

4. Hvad sker der med min opsparing, når jeg går på folkepension?

Hvis du har sparet op i en pension, kan du hæve beløbet fra din pensionsudbyder, når du går på folkepension. Du kan vælge at hæve det fulde beløb som et engangsbeløb, eller du kan vælge at få udbetalt en fast månedlig ydelse i en given periode.

5. Hvad kan jeg gøre, hvis jeg ikke kan klare mig på min folkepension?

Hvis du har svært ved at klare dig på din folkepension, kan du undersøge dine muligheder for at søge om tillæg til folkepensionen, som kan tildeles i særlige tilfælde. Du kan også undersøge mulighederne for at arbejde videre eller søge støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet via dit lokale jobcenter.

I 2023 bliver folkepensionen i Danmark igen forhøjet, og for mange danskere kan det have stor betydning for deres økonomi. Folkepensionen er en alderspension, som er en grundlæggende rettighed for alle danskere, som har opnået folkepensionsalderen. Det er en ydelse fra staten, som er med til at sikre, at man som pensionist har en vis minimumsindtægt.

I denne artikel vil vi se nærmere på, hvordan folkepensionen stiger i 2023, og hvad det betyder for den enkelte pensionist.

Hvordan stiger folkepensionen i 2023?

Som en del af finansloven for 2022 blev det besluttet, at folkepensionen skal stige med 3,5 procent i 2023. Det betyder, at den månedlige folkepension bliver forhøjet med cirka 1.300 kr., så den samlede månedlige folkepension vil være på cirka 38.400 kr. om året.

Hvis man er gift eller samlevende, stiger den månedlige folkepension også i 2023. Her bliver pensionen øget med cirka 900 kr. pr. måned, så den samlede årlige folkepension for et ægtepar eller samlevende bliver på cirka 69.000 kr.

Hvad betyder folkepensionsforhøjelsen for den enkelte pensionist?

Forhøjelsen af folkepensionen betyder, at mange pensionister i Danmark får lidt mere at rutte med i hverdagen. Det er især vigtigt for dem, som har en lille opsparing eller ikke har kunnet spare så meget op til pensionen i løbet af deres arbejdsliv.

Folkepensionen er en vigtig sikkerhed for rigtig mange mennesker, da det er en grundpension, som sikrer, at man har en vis minimumsindtægt som pensionist. Det betyder, at man som pensionist har råd til at købe mad og andre basale fornødenheder uden at skulle tænke alt for meget over, om pengene rækker til det.

Det er også vigtigt at huske på, at folk lever længere og længere, og derfor kan de stigende pensioner også hjælpe mange pensionister med at sikre sig en god levestandard i deres alderdom.

Hvor meget er der i folkepension i dag?

Folkepensionen i Danmark varierer alt efter, om man er gift eller ugift eller modtager forskellige tillæg. Her er en oversigt over, hvad forskellige typer af pensionister i Danmark får udbetalt i folkepension pr. måned:

– Enlige pensionister uden andre tillæg får udbetalt cirka 11.000 kr. om måneden.
– Enlig pensionist med helbredstillæg udbetales cirka 13.000 kr. om måneden.
– Gift eller samlevende pensionister uden andre tillæg får udbetalt cirka 16.500 kr. om måneden.
– Gift eller samlevende pensionist med helbredstillæg udbetales cirka 18.500 kr. om måneden.

Det er vigtigt at huske på, at folkepensionen ikke er den eneste indtægtskilde for mange pensionister. Mange modtager også andre former for pension eller har sparet op til deres pension gennem arbejdet i løbet af deres liv.

Hvad er helbredstillæg i folkepensionen?

Helbredstillægget er et tillæg til folkepensionen, som udbetales til folkepensionister, der har en lav indtægt og samtidig har store sundhedsudgifter. Helbredstillægget kan eksempelvis bruges til at betale for medicin og behandlinger hos læge eller fysioterapeut. Helbredstillægget er en behovsbaseret ydelse, og det betyder, at man kun kan få udbetalt tillægget, hvis man har store sundhedsudgifter.

Hvornår kan man få folkepension?

Folkepensionen kan fås, når man fylder 65 år, og man er bosat i Danmark. Det er også muligt at få folkepension i en række andre tilfælde, eksempelvis hvis man er flyttet til Danmark som pensionist eller har arbejdet i EU i en periode.

Hvordan ansøger man om folkepension?

Man kan ansøge om folkepension via borger.dk. For at ansøge om folkepension skal man logge ind på borger.dk med NemID. Herefter skal man udfylde forskellige oplysninger om sin økonomi og eventuelle tillæg. Det kan også være en god idé at ringe til kommunen og bede om vejledning, hvis man er usikker på, hvordan man ansøger om folkepension.

Konklusion

Forhøjelsen af folkepensionen i 2023 er en god nyhed for mange pensionister i Danmark, da det betyder, at de får lidt ekstra at rutte med i hverdagen. Det er især vigtigt for dem, som har en lille opsparing eller ikke har kunnet spare så meget op til pensionen i løbet af deres arbejdsliv. Folkepensionen er en vigtig sikkerhed for rigtig mange mennesker, da det sikrer, at man som pensionist har råd til at købe mad og andre basale fornødenheder uden at skulle tænke alt for meget over, om pengene rækker til det.

Folkepension er en ydelse, der sikrer økonomisk støtte til ældre, når de går på pension. Det er en velfærdsordning, der er designet til at sikre, at alle har en grundlæggende indkomst, når de går på pension. I Danmark administreres folkepension af det offentlige, og der er specifikke krav, som ansøgere skal opfylde for at være berettiget til denne støtte.

Hvem kan få folkepension?

For at kunne få folkepension er der specifikke krav, som ansøgere skal opfylde. Nedenfor er de vigtigste krav, der skal være opfyldt:

1. Alderskrav: For at kunne modtage folkepension i Danmark skal ansøgeren være mindst 65 år gammel. Dette gælder for både mænd og kvinder. Der er dog nogle undtagelser fra dette krav. For eksempel kan personer, der er født i 1956 eller senere, først modtage folkepension, når de er 67 år. Derudover er der visse muligheder for at tage tidligt ud, hvis man opfylder visse specifikke krav.

2. Bopælskrav: Folkepension ansøgere skal have bopæl i Danmark. Hvis du bor i udlandet, er der visse betingelser og regler, som man skal være opmærksom på. Personer, der bor i udlandet, kan måske få udbetalt en vedrørende ydelse eller pension fra Danmark, men det er ikke sikret, og der kræves visse betingelser fra begge sider.

3. Indkomstkrav: Der er også specifikke krav til ansøgernes indkomst. For enlige ansøgere i 2020 er grænsen for indkomst ca. 338.000 DKK om året, og for gifte ansøgere er grænsen ca. 576.000 DKK om året.

4. Folkeregister: Ansøgere skal være registreret i Folkeregisteret i Danmark og have boet i landet i mindst fem år i træk efter de fyldte 15 år. Denne periode vil dog ikke være nødvendig for personer, der er født i Danmark eller har opholdt sig i Danmark i en længere periode.

Hvad vil jeg modtage i folkepension?

Folkepension er en støtteordning, der sikrer, at ansøgere har en grundlæggende indkomst i deres alderdom. Hvor meget man modtager i folkepension vil afhænge af ens konkrete forhold.

1. Grundbeløb: Alle ansøgere vil modtage et grundbeløb. Til enlige er det i 2020 ca. 6.010 DKK om måneden, mens gifte personer modtager ca. 4.645 DKK om måneden.

2. Tillæg: Der er også en række tillæg, som ansøgerne kan være berettiget til. For eksempel kan ansøgere med en lav indkomst få tillæg til deres folkepension. Der er også specifikke tillæg til ansøgere, som bor alene eller som er tidligere medlemmer af visse fagforeninger. Der er desuden mulighed for pensionstillæg hvis man ikke har fået opsparet tilstrækkeligt op på begge.

3. Ægtefælletillæg: Gifte ansøgere kan også få et ægtefælletillæg. Det er en yderligere indkomst, som er beregnet til at dække følgeomkostningerne ved at leve sammen med en ægtefælle. Det laveste tillæg er omkring 700 DKK om måneden, mens det højeste tillæg er omkring 2.400 DKK om måneden.

4. Begrænsninger: Der er visse begrænsninger på, hvor meget man kan modtage i folkepension. For eksempel kan ansøgere ikke modtage mere end 732.000 DKK i 2020 selv, eller 1.228.000 DKK for gifte ansøgere. Der er også en begrænsning på, hvor meget man kan modtage i pensionstillæg.

Hvad er forskellen på folkepension og ATP?

ATP står for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det er en lovpligtig pensionsordning, som arbejdsgiverne i Danmark er forpligtet til at bidrage til. ATP er en supplerende pensionsordning, som ansatte kan bruge til at spare op til deres alderdom.

Forskellen på folkepension og ATP er, at folkepension er en støtteordning, der sikrer en indkomst til ældre, når de går på pension, mens ATP er en besparelse du har opbygget gennem tiden du har arbejdet. Folkepension er en universel ordning, der er tilgængelig for alle, mens ATP er en individuel ordning, der er tilgængelig for dem, der har arbejdet og indbetalt pension til ordningen.

Folkepension og ATP kan også kombineres, så ansøgere kan modtage både en folkepension og en ATP-pension.

FAQs

1. Hvordan ansøger jeg om folkepension?
Du kan ansøge om folkepension på borger.dk. Du skal bruge dit NemID for at ansøge. Hvis du ikke har NemID, kan du bestille det på borger.dk.

2. Hvornår skal jeg ansøge om folkepension?
Du skal ansøge om folkepension senest tre måneder før du fylder 65 år. Hvis du ikke ansøger i denne periode, kan det medføre en forsinkelse i din udbetaling af folkepension.

3. Kan jeg modtage folkepension, hvis jeg modtager andre offentlige ydelser?
Ja, det er muligt at modtage flere offentlige ydelser på samme tid. Det kan dog påvirke størrelsen af den støtte, du modtager.

4. Kan jeg modtage folkepension, hvis jeg arbejder?
Ja, det er muligt at modtage folkepension, selvom man stadig arbejder. Hvor meget man kan arbejde, før man ikke længere er berettiget til folkepension, afhænger af ens alder og indkomst.

5. Kan folkepension udbetales i udlandet?
Hvis man bor i udlandet, kan der være visse betingelser og regler, man skal overholde for at modtage folkepension. Du kan kontakte Udbetaling Danmark for mere information om, hvordan dette kan påvirke din støtte.