Hvor Meget Må Jeg Tjene Ved Siden Af Min Folkepension? Få De Vigtigste Svar Her!

Hvad er en folkepension?

Folkepensionen er en ydelse, som udbetales til personer, der er fyldt 65 år og ikke længere er i stand til at arbejde. Folkepensionen er en rettighed for alle danskere, som har boet og arbejdet i Danmark i en vis periode. Folkepensionen er en basissyddelse, som sikrer en grundlæggende levestandard for de ældre.

Hvor meget kan du tjene ved siden af din folkepension?

Hvis du modtager folkepension, kan du i visse tilfælde tjene penge ved siden af din pension. Du kan tjene op til 1,02 gange folkepensionens grundbeløb pr. år uden at det påvirker din folkepension. Folkepensionens grundbeløb er i 2023 fastsat til 15.768 kr. pr. måned før skat.

Hvis du tjener mere end 1,02 gange folkepensionens grundbeløb pr. år, vil din folkepension blive reduceret med 60 % af den overskydende indtjening. Hvis du for eksempel tjener 20.000 kr. ved siden af din folkepension, vil den årlige overskydende indtjening være 4.452 kr. (20.000 kr. – 15.768 kr.). 60 % af den overskydende indtjening er 2.671,20 kr. (4.452 kr. x 0,6). Din folkepension vil således blive reduceret med 2.671,20 kr. pr. år.

Hvem kan tjene ved siden af deres folkepension?

Alle personer, der modtager folkepension, kan i visse tilfælde tjene penge ved siden af deres pension. Hvis du fortsætter med at arbejde efter du har fået folkepension, kan du i nogle tilfælde beholde din folkepension og tjene ekstra penge. Det afhænger af, hvor meget du tjener, og hvordan din indtjening påvirker din folkepension.

Hvordan påvirker indtjeningen din folkepension?

Hvis du tjener mere end 1,02 gange folkepensionens grundbeløb pr. år, vil din folkepension blive reduceret med 60 % af den overskydende indtjening. Hvis du for eksempel tjener 20.000 kr. ved siden af din folkepension, vil din årlige folkepension blive reduceret med 2.671,20 kr. (60 % af den overskydende indtjening på 4.452 kr.).

Hvordan beregnes din folkepension?

Din folkepension beregnes ud fra din samlede indtjening og antal år, du har boet og arbejdet i Danmark. Folkepensionen er en grundlæggende ydelse, som sikrer en basissyddelse til de ældre.

Folkepensionen beregnes som udgangspunkt på baggrund af folkepensionsgrundlaget, som er ensbetydende med den samlede indtjening, du har haft i de 3-25 år, der indgår i beregningsgrundlaget. Hvis du har arbejdet i flere end 25 år, vil de 25 år med den højeste indtjening indgå i beregningsgrundlaget.

Folkepensionsgrundlaget indeholder forskellige indkomster, som er opnået ved beskæftigelse, samt eventuelle supplerende pensionsudbetalinger og evt. indtjening ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Hvad sker der, hvis du tjener mere end tilladt?

Hvis du tjener mere end 1,02 gange folkepensionens grundbeløb pr. år, vil din folkepension blive reduceret med 60 % af den overskydende indtjening. Hvis du fortsætter med at tjene ekstra penge ved siden af din folkepension, uden at informere Udbetaling Danmark, kan det føre til krav om tilbagebetaling af udbetalinger samt bøder.

Hvordan kan du reducere din indtjening?

Hvis du ønsker at tjene ekstra penge uden at det påvirker din folkepension, kan du overveje at reducere din indtjening. Det kan for eksempel ske ved at arbejde færre timer eller tage ferie i perioder, hvor du ønsker at tjene ekstra penge.

Hvis du ønsker at starte en selvstændig virksomhed, kan du vælge at etablere en virksomhed, som ikke får nogen indtægter i de første år.

Hvordan kan du få rådgivning om din folkepension og indtjening?

Hvis du vil vide mere om, hvordan din indtjening påvirker din folkepension, kan du kontakte Udbetaling Danmark. De kan hjælpe dig med at besvare spørgsmål om din folkepension og indtjening.

FAQs

Q: Hvad er folkepensionens grundbeløb?
A: Folkepensionens grundbeløb er den fastsatte grundydelse, som udbetales til alle ældre danskere, der er fyldt 65 år og ikke længere er i stand til at arbejde. Grundbeløbet er i 2023 fastsat til 15.768 kr. pr. måned før skat.

Q: Hvordan påvirker indtjeningen min folkepension?
A: Hvis du tjener mere end 1,02 gange folkepensionens grundbeløb pr. år, vil din folkepension blive reduceret med 60 % af den overskydende indtjening.

Q: Hvem kan tjene ved siden af deres folkepension?
A: Alle personer, der modtager folkepension, kan i visse tilfælde tjene ekstra penge ved siden af deres pension. Det afhænger af, hvor meget du tjener, og hvordan din indtjening påvirker din folkepension.

Q: Hvordan beregnes min folkepension?
A: Din folkepension beregnes ud fra din samlede indtjening og antal år, du har boet og arbejdet i Danmark. Folkepensionen er en grundlæggende ydelse, som sikrer en basissyddelse til de ældre. Folkepensionsgrundlaget indeholder forskellige indkomster, som er opnået ved beskæftigelse, samt eventuelle supplerende pensionsudbetalinger og evt. indtjening ved selvstændig erhvervsvirksomhed.

Q: Hvordan kan jeg reducere min indtjening?
A: Hvis du ønsker at tjene ekstra penge uden at det påvirker din folkepension, kan du overveje at reducere din indtjening. Det kan for eksempel ske ved at arbejde færre timer eller tage ferie i perioder, hvor du ønsker at tjene ekstra penge. Hvis du ønsker at starte en selvstændig virksomhed, kan du vælge at etablere en virksomhed, som ikke får nogen indtægter i de første år.

Q: Hvordan kan jeg få rådgivning om min folkepension og indtjening?
A: Hvis du vil vide mere om, hvordan din indtjening påvirker din folkepension, kan du kontakte Udbetaling Danmark. De kan hjælpe dig med at besvare spørgsmål om din folkepension og indtjening.

Folkepensionen er en ret mange danskere gør brug af. Det er en lav ydelse, men den er stadigvæk med til at give en grundtryghed og en sikkerhed for en minimumsindkomst. Der er dog mange regler omkring, hvad der bliver modregnet i folkepensionen, og det kan være svært at finde rundt i.

Modregningen i folkepensionen betyder, at pensionen vil blive mindre, hvis man har andre indkomster. Det er vigtigt at have en god forståelse af, hvad der bliver modregnet, da man ellers kan risikere at få en mindre indtægt end forventet. Her er en oversigt over, hvad der bliver modregnet i folkepensionen.

Arbejdsindkomst

Hvis du har arbejdsindkomst, vil din folkepension blive modregnet. Det betyder, at hvis man fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, vil pensionen blive trukket fra den arbejdsindkomst, man modtager. Det gælder også for selvstændige og personer med flere forskellige indtægter.

Særlige indtægter

Hvis du får særlige ydelser, kan de også blive modregnet i din folkepension. Det kan for eksempel være boligstøtte, ældrecheck eller friplads i daginstitution. Nogle pensionister kan også modtage sociale ydelser som førtidspension eller kontanthjælp. Disse ydelser vil også blive modregnet i folkepensionen.

Formue

Har man en vis formue, vil den også kunne blive modregnet i ens folkepension. Det gælder både for realkreditlån, opsparinger og ejendomme. Man kan dog have en vis formue og stadig modtage den fulde folkepension. Formuegrænsen for folkepensionen er på 282.900 kr. for enlige og 565.800 kr. for ægtepar.

Forskudsvis udbetalt pension

Hvis man vælger at få folkepensionen udbetalt forskudsvis, vil man skulle betale renter heraf. Det vil sige, at de forudbetalte beløb vil blive modregnet i fremtidige pensioner. Det anbefales derfor, at man ikke vælger dette, da man vil få færre penge i fremtiden.

Indtægter fra udlandet

Hvis man får indtægter fra udlandet, vil de også blive modregnet i en dansk folkepension. Det kan for eksempel være pensionsudbetalinger eller lønindtægter, man har optjent i udlandet. Her vil det også afhænge af, hvilken aftale Danmark har med det pågældende land.

Fællesbetingelser for modregning

Ud over de specifikke indtægter og formuer er der også nogle generelle regler, der gælder for modregning af folkepensionen. Det er vigtigt at være opmærksom på disse, da de kan påvirke ens indkomst.

Først og fremmest skal man oplyse kommunen om de indtægter, man har. Det er en betingelse for at modtage folkepension, og hvis man ikke gør det, kan det medføre tilbagebetaling af pensionen og muligvis også en bøde.

Derudover er det vigtigt at være opmærksom på det såkaldte fradrag. Folketinget beslutter hvert år, hvor stort fradraget skal være. Det betyder, at man kan tjene en vis sum uden, at det påvirker ens folkepension. I 2021 er det fastlagt til 33.600 kr. årligt for enlige og 67.200 kr. årligt for ægtepar.

Hvis man overskrider fradraget, vil folkepensionen blive modregnet. Det betyder dog ikke, at man ikke kan tjene penge ud over fradraget – man skal blot være opmærksom på, at det vil påvirke ens indtægt.

Endelig har modregningen af folkepensionen også betydning for ens skat. Folketinget har også fastsat et særligt beskæftigelsesfradrag, og det gælder også for pensionister. Fradraget kan ikke overstige den samlede indkomst, og det vil derfor også kunne påvirke ens skat.

FAQ om Hvad bliver modregnet i folkepensionen?

1. Hvornår kan man få folkepension?
Folkepensionen kan fås, når man fylder 65 år. Det afhænger dog også af, hvor længe man har boet i Danmark. For eksempel kan man få folkepension, når man fylder 62 år, hvis man har boet i Danmark i mindst 40 år.

2. Hvor meget får man i folkepension?
Folkepensionen afhænger af ens alder og ens formue. I 2021 er den fulde folkepension på 11.584 kr. om måneden for enlige og 19.824 kr. om måneden for ægtepar.

3. Skal man betale skat af sin folkepension?
Ja, man skal betale skat af folkepensionen. Derudover vil modregningen af folkepensionen også have betydning for ens skat.

4. Hvad sker der, hvis man ikke oplyser sin kommune om sine indtægter?
Hvis man ikke oplyser kommunen om sine indtægter, kan det få konsekvenser. Det kan medføre tilbagebetaling af pensionen og muligvis også en bøde.

5. Hvad er fradraget for folkepensionen i 2021?
I 2021 er fradraget for folkepensionen fastsat til 33.600 kr. årligt for enlige og 67.200 kr. årligt for ægtepar. Overskrider man fradraget, vil folkepensionen blive modregnet.

Folkepensionen er en økonomisk sikkerhedsnet for mange danskere, når de når en vis alder. Men hvilken effekt har det at tjene ekstra penge, når du allerede er modtager af folkepension? Hvor meget må man tjene, og hvordan kan det påvirke ens samlede indkomst?

Folkepensionen er en grundpension, som bliver udbetalt til alle danske statsborgere, der når pensionsalderen. I 2021 er folkepensionsalderen 67 år, men denne alder bliver gradvist hævet de kommende år, indtil den når 70 år i 2040. Folkepensionen sikrer en minimumsydelse til alle, hvilket betyder, at man ikke skal leve på en minimal indtægt efter pensionen, selvom ens private pensionsopsparing eller andre indtægter er begrænsede.

Hvor meget må man tjene som folkepensionist?

Den maksimale indtægt, som en folkepensionist må tjene, afhænger af ens alder og beskæftigelsesstatus. For at få størst muligt udbytte af folkepensionsordningen, skal man samtidig sørge for at opsigelse ens pensionstilvækst med diverse indtægter.

Hvis du arbejder, mens du modtager folkepension, kan du tjene et vist beløb, før din folkepension bliver nedsat. I 2021 er det tilladte beløb 85.200 kr. årligt for personer i alderen 65-67 år. Hvis du tjener mere end dette, nedsættes din folkepension med 0,25 kr. for hver krone, du tjener over beløbet. Beløbet bliver tilsvarende højere, når man fylder 68 år, 69 år og 70 år.

Hvis du er uden fast arbejde og ønsker at supplere din folkepension ved hjælp af en anden indtægtskilde, kan du tjene op til 32.300 kr. årligt ved sidebeskæftigelse, uden at din folkepension bliver nedsat. Hvis du tjener mere end dette beløb, nedsættes din folkepension med 1 kr. for hver 3 krone, du tjener over beløbet.

En vigtig ting at være opmærksom på er, at tjeneste i form af ulovligt arbejde ikke kun resulterer i fjernelse af pensionstilvækst, men det kan også medføre en indberetning til arbejdsmarkedets økonomiske administration, kaldet AE-institut, som kan have konsekvenser for ens samlede pension.

Hvordan kan tjening påvirke din samlede indkomst?

Når du tjener penge ud over din folkepension, kan det påvirke din samlede indkomst på flere måder. For det første kan det nedsætte din folkepension i henhold til de ovennævnte beløb for sidemandsindkomst eller indkomst ved arbejde. For det andet kan det føre til en yderligere beskatning af dine indtægter, hvilket kan gøre din samlede disponibel indkomst mindre, selvom du tjener ekstra penge ved siden af din pension.

Tjener du penge ved siden af din folkepension, skal du betale både A-skat og AM-bidrag af indkomsten. Du skal også betale ATP bidraget, arbejdsmarkedsbidraget og arbejdsskadebidraget, hvis du er ansat i et firma. Hvis du tidligere har betalt for meget i A-skat, kan du få en refusion, når året er omme, det vil sige, at Skat vil indregne den ekstra skat, som du betaler på grund af din pension, når året er omme.

Der er dog også indtjeningsmuligheder, som kan øge din samlede indkomst, uden at det påvirker din folkepension. Det kan være interessant at undersøge disse, hvis du ønsker en mere fleksibel form for indkomst ved siden af din pensionsindkomst.

FAQs

1. Kan jeg modtage folkepension, mens jeg stadig arbejder?

Ja, du kan godt modtage folkepension og samtidig have en beskæftigelse. Men din folkepension kan blive nedsat, hvis du tjener for meget.

2. Hvad er det tilladte beløb, som jeg kan tjene ved sidebeskæftigelse uden at påvirke min folkepension?

I 2021 er det tilladte beløb, som du kan tjene ved en sidebeskæftigelse uden at påvirke din folkepension, 32.300 kr. årligt.

3. Hvordan kan jeg tjene ekstra penge uden at påvirke min folkepension?

Du kan tjene ekstra penge ved hjælp af investeringer, frivilligt arbejde, spil, online handel, crowdfunding eller ved at sælge ting på internettet.

4. Hvor meget kan jeg tjene ved beskæftigelse, når jeg er 67 år?

Du kan tjene op til 85.200 kr. årligt ved beskæftigelse, når du er 67 år, inden din folkepension bliver nedsat.

5. Hvor kan jeg få mere information om folkepension og indtjening?

Du kan finde mere information på borger.dk eller på pensionsinfo.dk, som er den fælles webportal for de danske pensionsselskaber. Du kan også kontakte din pensionistforening eller kommunen, hvor du bor, for mere information.

Folkepension Grundbeløb 2023: Hvad Er det, og Hvad Betyder det for Dig?

Folkepension Grundbeløb er en af de grundlæggende indkomster for millioner af danskere, som er tildelt folkepension. Det påvirker både dem, der er tildelt enkelt- og samboende folkepension. I denne artikel vil vi gennemgå alt hvad du har brug for at vide om folkepension grundbeløbet i 2023.

Hvad er folkepension grundbeløb?

Folkepension grundbeløbet er en form for indkomst, der afspejler den endelige pension, der borgere kan opnå, når de går på pension. Det er baseret på en fastsat beløb, der opdateres hvert år i januar måned, og er det grundlæggende beløb som folkepensionisten vil modtage i 12 måneder.

Grundbeløbet for 2021 er sat til 70.974 kr. pr. år for en enkeltfolkepensionist og 54.454 kr. pr. år for en samboende pensionist. Grundbeløbet stiger hvert år for at opveje den årlige pris- og lønudvikling, og dette vil også ske i 2023.

Hvordan påvirker det din folkepension?

Folkepensions grundbeløb påvirker gennemsnitspensionisten i Danmark, da det er det grundlæggende beløb, der fastlægges som ens startbeløb for ens folkepension. Med det nye budget præsenteret i december 2021, følger en forhøjelse af folkepensionens grundbeløb på 25.000 kr. for en enlig og 19.525 kr. for samboende i 2023.

Det betyder, at ens pension vil stige i størrelse, når denne stigning træder i kraft. For nogle folkepensionister kan denne stigning betyde en betydelig forskel i deres månedlige indkomst, som kan påvirke deres leveomkostninger og give dem mulighed for at leve mere komfortabelt.

Det kan også påvirke den beregning, som folkepensionister har modtaget, siden deres grundbeløb påvirker deres pensionsudbetaling grundigt.

Hvad er de største ændringer i 2023?

Som nævnt er grundbeløbet, der vil blive tilbudt i 2023 en stigning i forhold til 2022’s grundbeløb. Først og fremmest vil grundbeløbet for en enlig folkepensionist stige til 95.974 kr., mens grundbeløbet for en samboende folkepensionist stiger til 74.979 kr.

Dette kan resultere i betydelige ændringer i pensionsberegningen. Jo højere dit grundbeløb, jo højere er din pensionsberegning, da pensionsudbetalingen beregnes ved at tage højde for en vis procentdel af grundbeløbet. Dette kan også påvirke ens skatteprocent på pensionsudbetalinger.

Derudover vil der i 2023 også blive indført en ny pensionsforsikring for pendlere, der giver folk mulighed for at spare op til pension gennem deres arbejdsgiver, som i sidste ende vil give dem økonomisk sikkerhed, når de går på pension.

Hvad er fordelene ved folkepension grundbeløb?

Folkepension grundbeløbet giver folkepensionister økonomisk stabilitet og sikkerhed, når de går på pension. Det fungerer som en grundlæggende livindkomst, der ikke kun dækker ens vigtigste udgifter, men også sikrer ens økonomiske stabilitet, når man går på pension.

Desuden vil en forhøjelse af folkepensionens grundbeløb i 2023 give folkepensionisterne økonomisk råderum til at kunne leve mere komfortabelt i deres alderdom. En stigning i grundbeløbet kan give mulighed for, at folks månedlige indkomst øges betydeligt, hvilket kan betyde en stor forskel for nogle af de mest udsatte og sårbare folkepensionister.

FAQs om folkepension grundbeløb 2023

Spørgsmål: Hvad er folkepension grundbeløb?

Svar: Folkepension grundbeløb er det grundlæggende beløb som folkepensionisten modtager i 12 måneder.

Spørgsmål: Hvordan påvirker det din folkepension?

Svar: Grundbeløbet fastsætter det grundlæggende beløb, som en folkepensionist vil modtage i 12 måneder.

Spørgsmål: Hvad er de største ændringer i 2023?

Svar: Grundbeløbet for en enlig folkepensionist stiger til 95.974 kr., mens grundbeløbet for en samboende folkepensionist stiger til 74.979 kr. Derudover vil der også blive indført en pensionsforsikring for pendlere i 2023.

Spørgsmål: Hvad er fordelene ved folkepension grundbeløb?

Svar: Folkepension grundbeløb giver folkepensionister økonomisk stabilitet og sikkerhed i deres alderdom. Det sikrer, at folkepensionisterne vil have en stabil økonomisk indkomst, når de går på pension. En stigning i grundbeløbet kan også give mulighed for at øge ens månedlige indkomst.

I alt betyder en forhøjelse af folkepensionens grundbeløb i 2023 økonomisk stabilitet, endnu vigtigere for de ekstra sårbare og udsatte pensionister. Det giver dem mulighed for mere komfort når de går på pension uden at skulle bekymre sig om økonomi. En stigning i beløbet giver også mulighed for at tilpasse ens udgifter til fremtiden, og kan også betyde mindre bekymring om ens pension.

Dette er en fornuftig behandling af samfundets mest sårbare og udsatte befolkningsgrupper i deres alderdom, og sikrer den værdige og stabile livsstandard, som vores folkepensionister fortjener.

Folkepension Grundbeløb og Tjenestemandspension

Vi danskere er velsignet med et retfærdigt og bæredygtigt socialsikringssystem i Danmark, hvor alle borgere har en vis ret til pension og økonomisk støtte, når de når pensionsalderen eller uarbejdsdygtig. Blandt disse ordninger er Folkepension og Tjenestemandspension to af de mest populære og folkelige pensionsordninger.

Folkepension er en pensionsordning, der ydes til alle danske borgere, der er fyldt 65 år. Denne ordning er grundlæggende social siktrurring fra den danske stat, der sikrer en grundlæggende indkomst for alle seniorborgere, der har opfyldt en række kriterier. Folkepensionsordningen blev vedtaget i 1956 og har siden da været en fast bestanddel af den danske velfærdsmodel.

Tjenestemandspension er en pensionsordning for offentlige ansatte, herunder tjenestemænd og embedsmænd, der arbejder i stat, kommune. Tjenestemandspension er en særlig lavindkomst eller fastsættes efter en årrække i arbejde og varierer alt efter den pågældende ansattes stilling, samt den pågældende ansattes indkomst.

Hvordan fungerer Folkepension Grundbeløb?

Folkepension Grundbeløbet er et fast beløb, der udbetales til alle danske borgere, der er fyldt 65 år. Grundbeløbet er en værdi, der er fastsat af staten, og derfor garanteres det samme beløb til alle modtagere af folkepension. For nylig blev Folkepensionens grundbeløb hævet fra 6.400 kroner om måneden til 6.570 kroner om måneden fra 1. januar 2020.

For at være berettiget til folkepension grundbeløb, skal du have bopæl i Danmark og have opholdt dig i landet i mindst tre år. Derudover skal du have arbejdet i det danske arbejdsmarked i mindst et år og have betalt til pensionssystemet (ATP) i mindst et år.

Hvordan fungerer Tjenestemandspension?

Tjenestemandspension er en pensionsordning, der ydes til offentligt ansatte i den danske stat, kommune og region. Ordningen blev indført i 1911 og har siden da været en sikring af indkomst for offentligt ansatte.

Tjenestemandspensionen er baseret på en række faktorer, herunder stilling, indkomst og tjenestetid. Pensionerne er baseret på en fast procentdel af tjenestemandens lønindkomst og er baseret på tjenestemandens indkomst og de år, de har arbejdet i det offentlige.

For at være berettiget til tjenestemandspension, skal man være ansat i den offentlige sektor i mindst 30 år og have nået en bestemt alder. De fleste tjenestemandspensionssystemer kræver også, at du har betalt ind i pensionsordningen i en årrække.

Tjenestemandspensionen er en fordel, der gives til offentlige ansatte for at belønne dem for års tjeneste og hjælpe dem med at have et stabilt økonomisk fundament i pensionsalderen.

Hvordan adskiller Folkepension og Tjenestemandspension sig?

Folkepension og Tjenestemandspension er to forskellige pensionsordninger, og de adskiller sig på en række måder. Folkepension er en pensionsordning ydet af den danske stat, og det er en ordning, der er åben for alle danske statsborgere, som har opfyldt en række kriterier.

Tjenestemandspension er en pensionsordning for offentligt ansatte, og der er ingen krav, der skal opfyldes for at være berettiget til ordningen. Det er en forsikring, der gives til offentligt ansatte som en fordel for deres tjeneste.

Folkepensionsgrundbeløbet er en fastsat ydelse, og alle modtagere får det samme beløb uanset deres tidligere indtjening (medmindre de har en højere pension på grund af eksempelvis tjenestemandspension). Tjenestemandspensionen er baseret på en række faktorer, herunder løn og tjenestetid, og hver enkelt ansattes pensionserklæring er anderledes.

En anden vigtig forskel mellem de to pensionsordninger er, at Folkepension er en forsikring, der betales af borgerne i form af skatter og afgifter, mens Tjenestemandspension er en fordel, der gives til offentligt ansatte som en belønning for deres tjeneste. Tjenestemandspensionen er finansieret af det offentlige (ofte staten) som en del af tjenestemandens kontrakt, mens Folkepension er finansieret af borgerne i form af skatter og afgifter.

Fælles for begge pensionsordninger er, at det er en garanti for en pensionist, selvom han eller hun ikke formåede at spare op eller tjene tilstrækkelig indtægt i pensionsalderen.

FAQs:

1. Kan man modtage både Folkepension og Tjenestemandspension samtidigt?

Ja, man kan modtage både folkepension og tjenestemandspension samtidigt, såfremt man opfylder kriterierne for begge pensionsordninger.

2. Er Folkepension Grundbeløbet det samme for alle modtagere af folkepension?

Ja, Grundbeløbet er det samme for alle modtagere af folkepension, medmindre det overgås af en højere tjenestemandspension.

3. Kan man fravælge Folkepension, hvis man i stedet vil fokusere på Tjenestemandspensionen?

Nej, det er ikke muligt at fravælge Folkepension, da det er en social sikring, der er betalt af skatter og afgifter.

4. Hvordan kan man tjekke sin Tjenestemandspension?

Du kan tjekke din Tjenestemandspension ved at kontakte din pensionsudbyder, som typisk vil være Kommunernes Pensionsforsikring eller PensionDanmark.

5. Hvor meget mindre er pensionen, hvis du forlader arbejdsstyrken tidligt?

Hvor meget pensionen reduceres, afhænger af de pågældende vilkår for den pågældende pensionsordning. Generelt vil den samlede pensionsudbetaling være mindre, jo tidligere man forlader arbejdsstyrken.