Hvor meget må man tjene ved siden af sin SU? Få svaret her og spar penge!

I Danmark kan man som studerende modtage SU (Statens Uddannelsesstøtte), så længe man opfylder en række krav og betingelser. SU er en økonomisk støtte, som typisk er ment til at dække en stor del af ens leveomkostninger, mens man studerer. Men hvad sker der, hvis man ønsker at tjene lidt ekstra ved siden af sin SU? Er der en grænse for hvor meget man må tjene? Og hvad er konsekvenserne, hvis man overskrider denne indtægtsgrænse?

Kravene for at modtage SU

Først og fremmest er det vigtigt at kende kravene for at være berettiget til SU. For at kunne modtage SU som dansk eller EU/EØS studerende, skal man opfylde følgende betingelser:

– Man skal have en gyldig studieoptagelse på en offentlig godkendt uddannelse i Danmark eller i udlandet
– Man skal være fyldt mindst 18 år
– Man skal have boet i Danmark i mindst 2 år i træk eller 5 år sammenlagt
– Man skal have dansk statsborgerskab eller have boet i Danmark i mindst 3 år
– Man må ikke have en formue eller en indtægt, der overstiger et bestemt beløb.

Det sidste punkt betyder i praksis, at der er en grænse for hvor meget man må tjene ved siden af sin SU.

Grænsen for indtjening ved siden af SU

I 2022 er indtægtsgrænsen for SU-berettigede studerende 83.830 kroner om året, hvis man er under 20 år, og 123.800 kroner om året for studerende, der er 20 år eller ældre. Med “indtægt” menes her både lønindtægter, honorarer og andre former for indtægter, som man modtager for arbejde eller opgaver ved siden af studierne.

Beregning af indtægtsgrænsen

Det kan være lidt svært at regne ud, hvor meget man må tjene om året, når man også modtager SU. Men kort sagt skal man beregne sin indtægt, trække SU’en fra og undersøge, om det tal overstiger indtægtsgrænsen. Hvis det gør det, kan man risikere at miste sin SU.

For eksempel, hvis man er under 20 år og modtager 6.090 kroner i SU om måneden, svarer det til 73.080 kroner om året. Hvis man så også tjener 10.000 kroner om året i honorarer, er ens samlede indtægt 83.080 kroner. Det er lige under indtægtsgrænsen på 83.830 kroner, så man ville stadig være berettiget til at modtage sin fulde SU.

Men hvis man i stedet tjener 20.000 kroner om året ved siden af sin SU, vil ens samlede indtægt blive 93.080 kroner, hvilket er over grænsen. I dette tilfælde ville man miste sin SU.

Konsekvenser af at overskride indtægtsgrænsen

Hvis man overskrider indtægtsgrænsen, vil ens SU blive nedsat eller helt stoppet. Hvor meget SU man mister, afhænger af hvor meget man har overskredet grænsen med. I nogle tilfælde kan man også risikere at skulle tilbagebetale det beløb, man har modtaget for meget i SU.

Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU, og sørge for at holde sig under grænsen. Det kan være en god idé at følge med i sin indtægt hen over året og løbende justere sin arbejdstid eller opgaver, hvis man nærmer sig grænsen.

Fleksjob og SU

Hvis man som studerende har et fleksjob, kan man også modtage SU. Et fleksjob er en aftale mellem arbejdsgiver og fleksjobber om at tilpasse arbejdet til fleksjobberens fysiske eller psykiske handicap eller langvarige sygdom. Indtægter fra fleksjob tæller ikke med i beregningen af SU-grænsen.

Det betyder, at man som studerende kan have et fleksjob ved siden af sin SU, uden at det påvirker ens SU-berettigelse eller indtægtsgrænse. Man skal dog stadig være opmærksom på, hvor meget man tjener samlet set, da indtægter fra andre jobs eller opgaver stadig vil tælle med.

Iværksætteri og SU

Hvis man som studerende har en iværksættervirksomhed, kan man også tjene penge ved siden af sin SU. Der er dog nogle særlige regler og betingelser, man skal være opmærksom på.

Hvis man er selvstændig, skal man følge andre regler for indtægtsgrænsen. I 2022 er grænsen for selvstændige 543.300 kroner om året. Det betyder, at man som selvstændig kan tjene mere ved siden af sin SU, end hvis man kun har et lønnet job. Men man skal stadig være opmærksom på, hvor meget man tjener samlet set, og sørge for ikke at overskride grænsen.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der kan være særlige regler og krav for iværksættere, fx i forhold til momsregistrering og skattebetaling. Det kan derfor være en god idé at få professionel rådgivning og vejledning, hvis man ønsker at starte en virksomhed ved siden af sine studier.

Regler for udenlandske studerende i Danmark

Hvis man som udenlandsk studerende ønsker at modtage SU, skal man opfylde nogle særlige betingelser og krav. Først og fremmest skal man have en gyldig studieoptagelse på en offentlig godkendt uddannelse i Danmark eller i udlandet.

Man skal også have ret til at opholde sig og arbejde i Danmark uden begrænsninger, fx via et opholdskort eller en lignende dokumentation. Endelig skal man have bopæl i Danmark og betale skat her.

Som udenlandsk studerende kan man også have ret til at arbejde ved siden af sin SU, men der kan være særlige regler og betingelser i forhold til arbejdstilladelser og visum. Det er derfor vigtigt at undersøge de konkrete regler og krav, før man begynder at arbejde.

Råd og tips til at opretholde SU og en ekstra indtægt

Hvis man ønsker at tjene lidt ekstra penge ved siden af sin SU, er der flere gode råd og tips, man kan følge:

– Vælg opgaver eller jobs, der ikke tager for meget tid eller energi fra studierne. Prioriter altid dine studier først og sørg for at have tid til at læse og forberede dig til eksamener og opgaver.
– Undgå at arbejde for meget eller for længe ad gangen, da det kan påvirke både din trivsel og din studieindsats. Sørg for at tage pauser og få nok søvn og hvile.
– Vær opmærksom på din indtægt og sørg for at holde dig inden for SU-grænsen. Få et overblik over dine indtægter og udgifter og sørg for at justere din arbejdstid eller opgaver, hvis det er nødvendigt.
– Tag højde for ekstra omkostninger som fx skat, transport og forsikringer, når du regner på din ekstra indtægt. Husk også at sætte penge til side til ferier eller uventede udgifter.
– Søg evt. fleksjob eller andre jobs, der er tilpasset dine behov og evner. Det kan give en ekstra indtægt uden at påvirke din SU-berettigelse eller indtægtsgrænse.

Hvor meget må man tjene ved siden af SU i 2023?

Studerende, der modtager SU, kan ofte have brug for ekstra indtægt. Men hvor meget må man egentlig tjene ved siden af sin SU i 2023?

I 2023 må man som studerende tjene op til 12.665 kr. før skat om året udover SU’en på 6.278 kr. om måneden. Det betyder, at man må tjene cirka 1.055 kr. om måneden udover sin SU. Hvis man tjener mere end det, vil det påvirke ens SU.

Det er vigtigt at huske, at SU’en bliver trukket fra, hvis man har tjent mere end 12.665 kr. før skat i løbet af året. Det betyder, at hvis man eksempelvis har tjent 15.000 kr. før skat i løbet af året, vil SU’en blive reduceret med en tredjedel af differencebeløbet.

Hvis man overskrider det tilladte beløb, vil ens SU blive reguleret ned. Hvor meget SU’en vil blive reguleret ned, afhænger af ens indtjening ved siden af SU’en. Det kan derfor være en god idé at overveje, hvor meget man ønsker at arbejde ved siden af sin SU.

Det er også vigtigt at huske, at det er den indtjening, man har haft i kalenderåret, som afgør, om man har tjent for meget ved siden af SU’en. Hvis man eksempelvis har tjent mere end tilladt beløb i årets første seks måneder, men ikke tjener mere end tilladt beløb i de efterfølgende seks måneder, vil ens SU ikke blive reguleret ned.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på, hvor meget man må tjene ved siden af SU’en afhængig af ens alder og hvorvidt man har forsørgelsespligt.

Hvis man er under 18 år, må man kun tjene 45.000 kr. om året ved siden af SU’en. Hvis man er over 18 år og stadig i folkeskolen eller gymnasiet, er beløbet også på 45.000 kr. om året.

Hvis man derimod har forsørgelsespligt, altså hvis man for eksempel har børnebidrag eller forsørger sin egen familie, så er det tilladte beløb højere. I 2023 må man som studerende med forsørgelsespligt tjene op til 97.900 kr. om året ved siden af SU’en.

Det kan også være en god idé at undersøge, hvordan ens indkomst og eventuel formue påvirker ens SU-sats. Hvis man eksempelvis har en stor opsparing eller modtager arv eller gaver i løbet af året, kan det have betydning for, hvor stor ens SU bliver.

FAQs

Hvad sker der hvis jeg tjener mere end det tilladte beløb ved siden af min SU?

Hvis du tjener mere end 12.665 kr. før skat om året ved siden af din SU i 2023, vil din SU blive reguleret ned. Hvor meget din SU bliver reguleret ned, afhænger af den indtjening, du har haft ved siden af din SU.

Hvornår bliver min SU reguleret ned, hvis jeg tjener for meget ved siden af min SU?

Din SU bliver reguleret ned, hvis du har tjent mere end 12.665 kr. før skat i kalenderåret. Det betyder, at hvis du eksempelvis tjener 15.000 kr. før skat i løbet af året, vil din SU blive reduceret med en tredjedel af differencebeløbet.

Hvad sker der hvis jeg har forsørgelsespligt?

Hvis du har forsørgelsespligt, altså hvis du for eksempel har børnebidrag eller forsørger din egen familie, så er det tilladte beløb, du må tjene ved siden af din SU i 2023, højere. Du må i så fald tjene op til 97.900 kr. om året ved siden af din SU.

Hvad hvis jeg har en formue eller indtjening fra andre steder?

Hvis du har en formue eller indtjening fra andre steder, kan det påvirke din SU-sats. Det er derfor en god idé at undersøge, hvordan din indkomst og eventuel formue påvirker dit SU-tillæg.

Kan jeg tjene mere ved siden af min SU under corona-krisen?

Ja, i 2022 og 2023 er det muligt for studerende at tjene i alt 35.000 kr. ved siden af deres SU uden, at det påvirker deres SU.

Hvad sker der hvis jeg tjener mere end 35.000 kr. ved siden af min SU under corona-krisen?

Hvis du tjener mere end 35.000 kr. ved siden af din SU i 2022 og 2023, vil din SU blive reguleret ned. Det betyder, at din SU vil blive reduceret med en tredjedel af differencebeløbet.

Konklusion

Som studerende kan det være fristende at tjene ekstra penge ved siden af sin SU. Men det er vigtigt at huske, at der er begrænsninger for, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU, hvis man ikke vil have sin SU reguleret ned. Man må i 2023 tjene op til 12.665 kr. før skat om året ved siden af sin SU på 6.278 kr. om måneden. Hvis man har forsørgelsespligt eller er under 18 år, er det tilladte beløb højere eller lavere. Det er også vigtigt at huske, at ens indtjening og eventuel formue kan påvirke ens SU-sats.

Er SU en del af fribeløb? Det er et spørgsmål, der ofte bliver stillet af danske studerende og deres forældre. Svaret er ja – SU er en del af fribeløbet. Men hvad betyder det egentlig, og hvordan kan det påvirke dig som studerende?

Fribeløbet er en ordning, der giver danske studerende mulighed for at tjene penge ved siden af deres SU, uden at det påvirker deres SU-berettigelse. Fribeløbet er fastsat til en årlig indtægt på 33.800 kr. i 2019. Det betyder, at du som studerende kan tjene op til 33.800 kr. om året ved siden af din SU, uden at det påvirker din SU-berettigelse.

SU er en offentlig ydelse, der gives til studerende, der opfylder visse betingelser. SU kan bruges til at dække udgifter som fx husleje, bøger og transport. SU afhænger af din indtægt eller din families indtægt, og hvor mange år du har været på en videregående uddannelse.

Men hvordan passer SU ind i fribeløbet? Hvis du modtager SU, vil den tælle med som en del af din årlige indtægt, når du bliver vurderet i forhold til fribeløbet. Det betyder, at hvis du tjener mere end 33.800 kr. om året (inklusive din SU), vil du miste din SU.

Men bare rolig – SU vil kun tælle med, hvis du tjener mere end 33.800 kr. om året i samlet indtægt. Hvis din SU er din eneste indtægt, vil du ikke miste din SU, uanset hvor meget du modtager.

Det er vigtigt at bemærke, at fribeløbet ændrer sig hvert år, så det er en god idé at holde sig opdateret. Hvis du tjener mere end fribeløbet, skal du huske at informere din SU-udbetaler om din ekstra indtægt.

Men hvorfor er fribeløbet vigtigt for studerende? Fribeløbet giver studerende mulighed for at tjene penge ved siden af deres SU, uden at det påvirker deres økonomi negativt. Det kan være en stor hjælp, hvis du ønsker at tage ekstra arbejde for at dække udgifter som fx en rejse, tøj eller en hobby.

Fribeløbet kan også have en langsigtede positive effekt på din økonomi. Hvis du formår at spare nogle af de ekstra penge, du tjener ved siden af din SU, kan det hjælpe dig med at opbygge en økonomisk base til fremtiden. Det kan også hjælpe dig med at undgå at tage lån eller ansøge om andre former for finansiel støtte, der kan have negative konsekvenser for din økonomi.

Så hvis du har mulighed for at tage ekstra arbejde ved siden af din SU, er det en god idé at udnytte fribeløbet. Det kan hjælpe dig med at opnå økonomisk stabilitet og uafhængighed i fremtiden.

FAQs:

Q: Kan jeg modtage SU og tjene penge på samme tid?
A: Ja, du kan modtage SU og tjene penge samtidigt. Men hvis du tjener mere end fribeløbet – 33.800 kr. i 2019 – vil du miste din SU.

Q: Hvornår gælder fribeløbet?
A: Fribeløbet gælder i løbet af et kalenderår – fra 1. januar til 31. december. Hvis du tjener mere end fribeløbet i løbet af en kalenderperiode, vil du miste din SU.

Q: Hvordan påvirker fribeløbet min SU?
A: Hvis du tjener mere end fribeløbet, vil din SU blive påvirket. Du vil miste din SU, hvis din samlede indtægt (inklusive din SU) overstiger fribeløbet.

Q: Hvordan kan jeg tjene penge ved siden af min SU?
A: Der er mange måder at tjene penge ved siden af din SU, fx ved at tage et deltidsjob eller freelancearbejde. Du kan også sælge varer online eller deltage i undersøgelser mod betaling.

Q: Hvordan kan fribeløbet hjælpe mig økonomisk?
A: Fribeløbet giver dig mulighed for at tjene ekstra penge ved siden af din SU, uden at det påvirker din økonomi negativt. Hvis du formår at spare disse penge, kan det hjælpe dig med at opbygge en økonomisk base til fremtiden.

Hvor meget må man tjene ved siden af Su 2023? Det er et spørgsmål, som mange studerende stiller sig selv. For at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at kende reglerne for SU og arbejde ved siden af.

Ifølge lovgivningen må en studerende modtage max 5.878 kr. om måneden i SU. SU’en kan også indeholde et ekstra beløb for eventuelle studierejser eller transportudgifter. Hvorvidt man kan modtage SU, er også afhængig af ens indtægt. Hvis man tjener mere end 339.138 kroner om året, så er det ikke muligt at modtage SU.

Men hvad sker der, hvis man gerne vil tjene penge ved siden af SU’en? Dette er helt sikkert muligt, men der er stadig nogle regler, som man bør være opmærksom på, før man begynder at arbejde ved siden af studiet.

Reglerne for at tjene ved siden af SU afhænger af, om man arbejder i en fastansættelse eller som freelancer.

Fastansættelse og SU

Hvis man arbejder i en fastansættelse ved siden af studiet, så gælder der en række regler og grænser for, hvor meget man må tjene.

Hvis man er under 18 år og i gang med en VUC-uddannelse eller en gymnasial uddannelse, så er der ingen grænse for, hvor meget man må tjene ved siden af sin SU. Man skal dog stadig huske, at ens arbejde ikke kommer i vejen for ens uddannelse.

Hvis du er over 18 år og i gang med en SU-berettiget uddannelse, så er reglerne anderledes. Du må tjene op til 12.972 kr. om måneden ved siden af din SU.

Hvis du tjener mere end dette beløb, så vil dine SU-udbetalinger blive nedsat. For hver krone over 12.972 kr., så bliver der trukket 7,5 øre fra SU’en.

Hvis du eksempelvis tjener 18.000 kr. ved siden af din SU, så vil SU’en blive nedsat til 3.427 kr. (5.878 – (18.000 – 12.972) x 0,075 = 3.427).

Hvis du ønsker at tjene mere end de 12.972 kr. om måneden, så skal du huske at tage kontakt til SU-styrelsen og orientere dem om dit arbejde. Hvis du ikke gør dette, så risikerer du at skulle tilbagebetale noget af din SU senere hen.

Freelance arbejde og SU

Hvis du arbejder som freelancer, så er reglerne for at kombinere SU og arbejde noget anderledes.

Hvis du tjener mindre end 15.000 kr. om året, så er der ingen regler for, hvor meget du må tjene ved siden af din SU. Du skal dog stadig være opmærksom på, at du ikke kan tjene så meget, at det går ud over din uddannelse.

Hvis du tjener mere end 15.000 kr. om året, så vil du skulle betale skat af din indkomst. Her vil det være en god idé at få styr på regnskabet og sørge for, at du indberetter din indtægt til SKAT.

Hvis du tjener mere end 50.000 kr. om året, så er der en risiko for, at du mister din SU. Derfor er det vigtigt, at du orienterer SU-styrelsen og sørger for at holde regnskabet up-to-date.

FAQs om SU og arbejde ved siden af

Q: Hvor meget må man tjene ved siden af su 2023?

A: Du må tjene op til 12.972 kr. om måneden ved siden af din SU, hvis du er over 18 år og i gang med en SU-berettiget uddannelse.

Q: Hvad sker der, hvis jeg tjener mere end 12.972 kr. ved siden af min SU?

A: Hvis du tjener mere end 12.972 kr. om måneden, så vil SU’en blive nedsat. For hver krone over 12.972 kr., så bliver der trukket 7,5 øre fra SU’en. Hvis du tjener mere end 339.138 kr. om året, så er det ikke muligt at modtage SU.

Q: Kan jeg arbejde som freelancer ved siden af min SU?

A: Ja, det er muligt at arbejde som freelancer ved siden af din SU. Hvis du tjener mindre end 15.000 kr. om året, så er der ingen regler for, hvor meget du må tjene ved siden af din SU.

Q: Hvordan skal jeg forholde mig, hvis jeg ønsker at tjene mere end de 12.972 kr. om måneden?

A: Hvis du ønsker at tjene mere end de 12.972 kr. om måneden, så skal du tage kontakt til SU-styrelsen og orientere dem om dit arbejde. Hvis du ikke gør det, så risikerer du at skulle tilbagebetale noget af din SU senere hen.

Q: Hvad sker der, hvis jeg tjener mere end 50.000 kr. om året ved siden af min SU?

A: Hvis du tjener mere end 50.000 kr. om året, så er der en risiko for, at du mister din SU. Derfor er det vigtigt, at du orienterer SU-styrelsen og sørger for at holde regnskabet up-to-date.

Hvor meget må man tjene på frikort?

Frikortet er en skattemæssig ordning, som gør det muligt for lønmodtagere at tjene et vist beløb uden at skulle betale skat. Frikortet omfatter både løn fra arbejde og indtægter fra selvstændig virksomhed. Men hvor meget må man egentlig tjene på frikort?

Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvad et frikort er. Et frikort er en form for skattefrit beløb, som en person kan tjene i løbet af året, uden at skulle betale skat af beløbet.

Frikortet er automatisk tilgængeligt for alle skattepligtige, og man behøver ikke at ansøge om det. Friheden gælder også for selvstændige erhvervsdrivende, som betaler A-skat eller B-skat.

Frikortet beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst for det foregående år. Hvis man har haft en indtægt på mindre end 50.000 kr. i det foregående år, vil man typisk have en frikortgrænse på 46.000 kr. for det kommende år.

Hvis man har haft en indtægt på mellem 50.000 kr. og 120.000 kr. i det foregående år, vil man have en frikortgrænse på 33.700 kr. for det kommende år. Hvis man har tjent mere end 120.000 kr. i det foregående år, vil man normalt ikke have ret til et frikort.

Hvilke indtægter medregnes på frikortet?

Frikortet omfatter alle former for skattepligtige indtægter, herunder lønindkomst, pension, overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, renteindtægter fra bankkonti, aktieindtægter og bøder. Derudover kan man også medregne befordringsfradrag i frikortet, som betyder, at man kan få penge tilbage for sine rejseudgifter i forbindelse med arbejde.

Hvordan fungerer frikortet?

Frikortet fungerer sådan, at man kan tjene et vist beløb skattefrit i løbet af året, hvis man ikke overstiger den fastsatte frikortgrænse. Hvis man overstiger frikortgrænsen, skal man betale skat af den del af indtægten, som overstiger grænsen.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at frikortet skal opdateres jævnligt, da det kun gælder for en bestemt periode. Hvis man fx arbejder på en arbejdsplads i en kortere periode, kan man oplyse sin arbejdsgiver om, at man har et frikort, så arbejdsgiveren ikke trækker skat af lønnen.

Hvad sker der, hvis man tjener mere end frikortgrænsen?

Hvis man overstiger sin frikortgrænse, skal man betale skat af den del af indtægten, som overstiger grænsen. Skatten vil ofte blive trukket af arbejdsgiveren, men hvis man har flere indtægter, kan man selv indberette sin indkomst og betale skat via årsopgørelsen.

Hvis man fx har mange indtægter og har brugt hele sit frikort, kan det være en god idé at sætte penge til side til skatten, så man ikke bliver overrasket af en høj skatte-efterbetaling. Det kan også være en god ide at tage fat i en revisor eller en skatteekspert, som kan hjælpe med at planlægge ens økonomi på en måde, som minimerer skatten.

Hvornår skal man opdatere sit frikort?

Som nævnt tidligere skal man opdatere sit frikort jævnligt, da det kun gælder for en bestemt periode. Hvis man skifter job, får nyt løn, eller har andre ændringer i sin økonomiske situation, kan det være nødvendigt at opdatere sit frikort. Man kan altid kontakte SKAT og få hjælp til at opdatere sit frikort.

Hvad er forskellen mellem et frikort og et personfradrag?

Et personfradrag er en anden form for skattefrit beløb, som man kan få i løbet af året. Forskellen mellem et frikort og et personfradrag er, at frikortet er en fast frihed, som man får tildelt hvert år, mens personfradraget er afhængigt af ens personlige forhold og kan ændre sig fra år til år.

Personfradraget dækker bl.a. udgifter til sundhedsforsikring, fagforeningskontingent, børnebidrag, grønne afgifter og andre aflastningsudgifter. Personfradraget kan også opgøres efter visse fradrag, herunder lønmodtagernes fagforening, arbejdsløshedsforsikring, disponibel indkomst, aktier, pensionsordninger og børneindtjening. Det anbefales, at man tager kontakt til en skatteekspert, hvis man er usikker på, om man har ret til personfradrag.

Konklusion

Frikortet er en fordelagtig skatteordning, som kan hjælpe mange lønmodtagere med at spare penge på skatten. Frikortet gælder også for selvstændige erhvervsdrivende, og det omfatter alle former for skattepligtige indtægter.

Det er vigtigt at opdatere sit frikort jævnligt, da det kun gælder for en bestemt periode. Hvis man overstiger sin frikortgrænse, skal man betale skat af den del af indtægten, som overstiger grænsen. Det er vigtigt at have styr på sin økonomi og planlægge sin skat på en måde, som minimerer skatten.

FAQs:

1. Hvordan beregnes frikortet?

Frikortet beregnes på grundlag af den skattepligtige indkomst for det foregående år. Hvis man har haft en indtægt på mellem 50.000 kr. og 120.000 kr. i det foregående år, vil man have en frikortgrænse på 33.700 kr. for det kommende år. Hvis man har tjent mere end 120.000 kr. i det foregående år, vil man normalt ikke have ret til et frikort.

2. Hvordan fungerer frikortet?

Frikortet fungerer sådan, at man kan tjene et vis beløb skattefrit i løbet af året, hvis man ikke overstiger den fastsatte frikortgrænse. Hvis man overstiger frikortgrænsen, skal man betale skat af den del af indtægten, som overstiger grænsen.

3. Hvad gælder frikortet for?

Frikortet gælder for alle former for skattepligtige indtægter, herunder lønindkomst, pension, overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, renteindtægter fra bankkonti, aktieindtægter og bøder.

4. Hvad sker der, hvis man tjener mere end frikortgrænsen?

Hvis man overstiger sin frikortgrænse, skal man betale skat af den del af indtægten, som overstiger grænsen. Skatten vil ofte blive trukket af arbejdsgiveren, men hvis man har flere indtægter, kan man selv indberette sin indkomst og betale skat via årsopgørelsen.

5. Hvornår skal man opdatere sit frikort?

Man skal opdatere sit frikort jævnligt, da det kun gælder for en bestemt periode. Hvis man skifter job, får nyt løn, eller har andre ændringer i sin økonomiske situation, kan det være nødvendigt at opdatere sit frikort. Man kan altid kontakte SKAT og få hjælp til at opdatere sit frikort.

Hvor meget må man tjene uden at betale skat?

Det er et spørgsmål, som mange danskere stiller sig. Hvor meget man kan tjene uden at betale skat afhænger af ens personlige indkomst og skattefradrag.

Som udgangspunkt er der grundbeløb, som man som borger i Danmark kan tjene, uden at skulle betale skat. I 2021 er dette beløb sat til 46.000 kroner årligt. Dette beløb er uden skattefradrag, og kan altså være højere, hvis man har fradrag at trække fra.

Skatteloftet har også en indvirkning på, hvor meget man skal betale i skat. I 2021 er skatteloftet på 51,5 procent. Det betyder, at man ikke kan betale mere end dette i skat på sin indkomst.

Hvad tæller med i ens indtægt?

Når man taler om indtægt, tæller alt, man tjener med. Det kan både være løn, indtægt fra selvstændig virksomhed, pension, arbejdsmarkedspension eller anden indtægt.

Man skal derfor være opmærksom på, at selvom man har et job, som er nedsat tid eller kun har en mindre indkomst fra, kan man stadig nå op til grundbeløbet og dermed skulle betale skat.

Hvordan regnes skattefradrag ud?

Skattefradrag beregnes ud fra ens personlige indkomst samt de fradrag, man har ret til. Fradrag kan være alt fra kørselsfradrag til fradrag for fagforeningskontingent.

Man kan tjekke sin forskudsopgørelse, som man kan finde på eSkat.dk. Her kan man se, hvor meget skattefradrag, man har ret til, og hvor meget man kan tjene, før man skal begynde at betale skat.

Det er en god idé at tjekke sin forskudsopgørelse jævnligt, da ens indkomst kan ændre sig i løbet af året, og dermed også ens skattefradrag.

Kan man tjene mere end grundbeløbet uden at betale skat?

Ja, det kan man. Det afhænger af ens personlige indkomst, skattefradrag og skatteloft.

Hvis man har et skattefradrag på eksempelvis 20.000 kroner, kan man tjene op til 66.000 kroner om året, før man skal begynde at betale skat.

Hvor meget man må tjene uden at betale skat ændrer sig også, alt efter ens personlige situation. Hvis man eksempelvis er enlig forsørger eller pensionist, kan man have andre skattefradrag, som gør, at man kan tjene mere uden at skulle betale skat.

Hvordan betaler man skat?

Skat betales automatisk gennem ens arbejdsgiver, hvis man er lønmodtager. Det betyder, at man ikke selv skal indberette sin løn til Skattevæsenet.

Hvis man eksempelvis driver selvstændig virksomhed, skal man selv indberette sin indkomst til Skattevæsenet og selv sørge for at betale sin skat.

Man kan også vælge at betale årlige acontobeløb, hvor man på forhånd betaler en del af sin forventede skat. Dette gøres typisk, hvis man har en selvstændig virksomhed og ikke har en fast månedlig indkomst.

Hvad sker der, hvis man ikke betaler sin skat?

Hvis man ikke betaler sin skat, kan man risikere at få en bøde eller blive pålagt renter af den manglede betaling. Det er derfor vigtigt at sørge for at betale sin skat til tiden.

Hvis man ikke har råd til at betale sin skat eller har andre udfordringer i forhold til at betale sin skat, kan man kontakte Skattevæsenet og få hjælp til at indgå en afdragsordning.

Hvornår skal man betale sine skatter og afgifter?

Hvis man er selvstændig erhvervsdrivende, betaler man skat fire gange om året, i henholdsvis januar, april, juli og november.

Hvis man er lønmodtager, er der trukket skat automatisk og man skal ikke selv betale skat. Dog kan der i nogle tilfælde være situationer, hvor man alligevel skal betale ekstra skat, eksempelvis hvis man har haft ekstra indtjening ved siden af sit arbejde.

Hvad er forskellen på nettoløn og bruttoløn?

Bruttoløn er det beløb, man aftaler med sin arbejdsgiver, inden skatten trækkes fra. Nettoløn er det beløb, man får udbetalt efter, at skat er trukket fra.

Det er derfor bruttolønnen, man skal forholde sig til, når man skal tjekke, hvor meget man kan tjene uden at betale skat. Man kan tjekke sin lønseddel for at se sin brutto- og nettoløn.

Kan man få fradrag for sit kørsel til og fra arbejde?

Man kan få kørselsfradrag for sit arbejde, hvis man har mere end 12 kilometer til arbejde. Kørselsfradraget udregnes ud fra antallet af kilometer, man kører til og fra arbejde, samt hvor mange dage om året man har arbejde.

Man kan finde ud af, hvor meget man kan få i kørselsfradrag, ved at tjekke sin forskudsopgørelse på eSkat.dk.

Konklusion

Hvor meget man kan tjene uden at betale skat afhænger af ens personlige indkomst, skattefradrag og skatteloftet. Som udgangspunkt er grundbeløbet på 46.000 kroner årligt, men man kan tjene mere uden at betale skat, hvis man har fradrag eller andre økonomiske forhold, der påvirker ens indkomst.

Det er vigtigt at sørge for at betale sin skat til tiden, da man ellers kan risikere bøde eller renter. Man kan kontakte Skattevæsenet, hvis man har udfordringer med at betale sin skat.

FAQs:

Hvor meget må man tjene uden at betale skat?

Grundbeløbet for 2021 er 46.000 kroner årligt.

Hvordan regnes skattefradrag ud?

Skattefradrag beregnes ud fra ens personlige indkomst samt de fradrag, man har ret til.

Kan man tjene mere end grundbeløbet uden at betale skat?

Ja, det kan man, alt efter ens personlige indkomst og skattefradrag.

Hvordan betaler man skat?

Skat betales automatisk gennem ens arbejdsgiver, hvis man er lønmodtager.

Hvornår skal man betale sine skatter og afgifter?

Hvis man er selvstændig erhvervsdrivende, betaler man skat fire gange om året, i henholdsvis januar, april, juli og november.

Hvad er forskellen på nettoløn og bruttoløn?

Bruttoløn er det beløb, man aftaler med sin arbejdsgiver, inden skatten trækkes fra. Nettoløn er det beløb, man får udbetalt efter, at skat er trukket fra.